søndag, december 22, 2024

Nørager vedligeHOLD tog på sejltur med Svanen

Den 2. maj 2017 afholdte Nørager Borger og håndværkerforening opstartsmøde for deres nye projekt ”vedligeHOLD”

Ideen var at sætte byforskønnelsen i system, og samtidig have et hold frivillige der et par gange om året gik byen igennem og sørgede for at den så pæn ud. Holdets opgaver kunne b.la. bestå af at rense byens springvand, fjerne ukrudt, vaske byskiltene osv.
Sussi Lem, der er formand for borgerforeningen, udtalte dengang ”vi har i borgerforeningens bestyrelse snakket om det flere gange, og vi har også skævet til fx Suldrup, der har en sådant korps af glade frivillige – primært lidt ældre borgere – der mødes en gang i mellem og laver forskelligt forefaldende arbejde i byen. Vi tænker, det kan være alt fra at fjerne ukrudt mellem fliser til at vande blomster på byens torv, rense springvand eller male et bord-bænksæt. Eller måske har deltagerne helt andre spændende ideer. Men nu prøver vi i hvert fald, om ideen er gangbar i Nørager og inviterer alle interesserede til et informations- og opstartsmøde.”
Til opstartsmødet for ca. 3 år siden, var der et godt fremmøde og det kunne ses af at der allerede efter denne aften var 11 medlemmer af ”rengøringsholdet”.
Flere lokale erhvervsdrivende støtter op om indsatsen. Alt lige fra økonomisk støtte, sponsering af planter og blomster, lån af redskaber og til den lokale bagermester der sørger for der er morgenbrød til holdet. I 2018 blev der til holdets arsenal af værktøj, tilføjet en trailer der hjælper holdet med at fragte deres redskaber og ukrudt rundt.
Siden er det blevet til mange timers vedligehold af byen og de rammer der er sat for holdet, gør at deltagerne i fællesskab hygger sig med deres ”arbejde.”
I den lokale ugeavis annonceres der når vedligeHOLDET planlægger en rengøringsdag. Her opfordres alle byens borgere selvfølgelig til at give en hånd med, både sammen med vedligeHOLDET men ligeså tit på deres egne matrikel. På rengøringsdagene kan man derfor ofte se byens borgere give både deres egne haver og indkørsler en gevaldig omgang men også byens fælles arealer får en ekstra kærlig behandling.
Som en tak for Nørager VedligeHOLDs indsats for en rengøre, vedligeholde og forskønne byen, blev de i sidste weekend inviteret på tur af Nørager Borger- og Håndværkerforening.
Turen gik til Hobro, Handest og Mariager med Trekantsruten. Det blev også til et lækkert Stjerneskud ombord på Svanen.
Sussi Lem fortæller ”frivilligt arbejde handler nemlig ikke kun om hårdt arbejde, det handler i den grad også om hygge og socialt samvær. Kunne man tænke sig at være med, er der altid plads til flere”

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler

Jul i Nørager

Nytårstaffel og fernisering

Nyt fra byrådet december 2024

Nørager Avis uge 51 2024

Nørager Avis uge 50 2024