mandag, november 25, 2024

Krydset i Nørager

Af André Ellegaard Jensen, formand, Lokalrådet for Nøragerog Rørbæk.
Byrådskandidat, Socialdemokratiet.

NØRAGER: Der har gennem mange år været talt om krydset Bredgade/Mejlbyvej/Nøragervej. Hvordan kan vi højne trafiksikkerheden i det kryds, hvor bl.a. oversigtsforholdene er en udfordring for trafikanterne. Nu holder kommunen så et borgermøde den 1. september i Kig Ind, hvor vi har mulighed for at give vores holdning til kende om hvad løsningen eller løsningerne kan være for krydset.

Jeg vil her opfordre så mange som muligt til at komme til det møde, give deres meninger og ideer til kende. Vi får ingenting ud af at blive hjemme, hvis vi gerne vil have udfordringerne i det kryds løst, som vi borgere gerne vil have det. Der har været forslag fremme både om lysregulering, fodgængerovergang, rundkørsel, 2x T-kryds osv. Der er fordele og ulemper ved alle forslag, og nogle vil have større effekt end andre. Måske ligger en løsning i en kombination på en eller anden måde? Men hovedsagen er, vi fremmer kun en løsning for udfordringerne i krydset ved at give vores mening til kende på et borgermøde, eller sender et forslag med en som man ved deltager.

Det er trafiksikkerhed det handler om, i hvert fald for mig. Så derfor denne opfordring til at møde op, og bidrage med gode ideer eller løsninger, så krydset kan sikres for alle trafikanter, gående, cyklende eller kørende, fremover. 

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler