NØRAGER: Bæredygtighed, idérigdom og opfindsomhed var på skoleskemaet, da 6.a og 6.b på Sortebakkeskolen i Nørager deltog i ’Vores Smarte Hverdag’, som Energimuseet står bag. Med afsæt i FN’s 12. verdensmål om et ansvarligt forbrug og produktion skulle eleverne komme med deres bud på, hvordan man kan skabe en bæredygtig fremtid.
Torsdag den 30. september skulle 6.a og 6.b på Sortebakkeskolen i Nørager komme med ideer til fremtidens bæredygtige løsninger inden for eksempelvis energiproduktion og ressourceforbrug, da de deltog i Vores Smarte Hverdag, der er en landsdækkende ide- og filmkonkurrence. Her afholdes der på halvandet år 150 workshops ude på landets skoler med deltagelse af 5.000 elever på 6. og 7. klassetrin.
Det er Energimuseet, der i samarbejde med Lommefilm og med støtte fra Novo Nordisk Fonden, står bag Vores Smarte Hverdag. Eleverne skal med STEM-skolefagene in mente (Science, Technology, Engineering and Mathematics) bruge deres teknologiforståelse til at få gode ideer og lave prototyper af dem, hvorefter de skal præsentere dem ved at lave små film. Der er 10.000 kroner på højkant til klassekassen for det bedste bud på en teknologisk løsning på en mere bæredygtig fremtid.
Vindmøllen blev ikke taget alvorligt – i første omgang
Et godt eksempel på, at man skal turde tænke ud af boksen, er historien om vindmøllen, som i dag er en vigtig del af vores energiforsyning. Den første store vindmølle – Gedsermøllen – blev udviklet i 1950’erne, men blev ikke taget alvorligt, fordi olieprisen var lav, og derfor kunne det ikke betale sig med vindenergi. Først i slutningen af 1970’erne blev interessen for vindmøller bragt til live igen. Sjovt nok er nutidens kæmpestore vindmøller baseret på de samme principper som Gedsermøllen, der blandt andet også havde tre vinger. Gedsermøllen er i dag udstillet på Energimuseet.
– Vi forbruger flere ressourcer end nogensinde før, og det haster med at lave en bæredygtig omstilling. Historien viser os, at det ikke er nemt hverken at få eller realisere en god ide, og at det efterfølgende tager tid at få den anerkendt og udbredt. Vi håber, at Vores Smarte Hverdag kan være med at vække den indre opfinder i børnene, og hvem ved, om vi om 20 år kan se tilbage og sige, at det var her vi såede de første frø til en ny epokegørende opfindelse på højde med vindmøllen, slutter Teo Geer, direktør for Energimuseet.
