Efter en coronapause arrangerer Rebild Kommunes venskabsbyarbejdsgruppe igen juletur til Gelenau.
Benyt lejligheden til at besøge Rebild Kommunes venskabsby i det gamle Østtyskland og det skønne Erzgebirgeområde og kom til julemarked både i Gelenau og i Annaberg.
Der er i øvrigt besøg på diverse seværdigheder i området. Turen inkluderer tre overnatninger på hotel samt morgenmad alle dage, alle entréer og udflugter og to gange aftensmad.
Der er afgang fredag den 10. december om morgenen, og hjemkomst mandag den 13. december sent om aftenen. Da der skal gåes en del – både op og ned – er turen ikke anbefalelsesværdig til gangbesværede.
Borgere, der ikke har været med på turen før, har første prioritet til at deltage.