Søndag den 31. oktober er det 22. søndag efter trinitatis og evangeliet er fra Matthæusevangeliet kap 18 vers 21-35.
Af Svend Schultz-Hansen
Jesus fortæller lignelsen om ”den gældbundne tjener”, som taler om tilgivelsens grænser og grænseløshed.
En mand stod i en bundløs gæld til sin konge, og skulle derfor i gældsfængsel. Så galt gik det alligevel ikke, for kongen fik medynk med ham og eftergav ham gælden.
Den gældløste mand danser ud af tronsalen i fortumlet fryd, men danser lige ind i armene på en, der skyldte ham et mindre beløb. Den glade og gældløste mand griber ham i struben, fordi han ikke kan betale sin gæld og lader ham kaste i fængsel.
Da kongen hørte dette, kaldte han den gældløste til sig og kastede også ham i fængsel. Lignelsen slutter med disse ord til apostlen Peter: ”Sådan vil min himmelske far også gøre med hver eneste af jer, der ikke af hjertet tilgiver sin bror…”. Med rette er det sagt, at man ikke rigtigt kan se Guds kærlighed med øjne, der ser skævt til andre.
Det er dette evangeliums alvor og glæde, at du er tilgivet og derfor selv skal tilgive også den, som er færdig med at prøve at tilgive sig selv. Du skal tilgive enhver, der skylder dig, og beder om din tilgivelse, for den tilgivelse du giver, det er den får. Tilgiver du ikke din næste, får du heller ingen tilgivelse af Gud.
Det er jo tilfældigheder, der gør, at nogen holder sig lidt bedre på fortovet end andre, for i sindets kældre bor de samme kræfter hos det ”pæneste” menneske som hos hvem som helst ellers.
Forskellen ligger kun i, hvor god låsen ned til kælderen er. Blev du udstyret med en lås af de gode, giver det dig ingen grund til pral. I ethvert menneskes kældre knurrer de magter, der hedder had, rov, hor og mord. Og alle sammen hører vi til de bundløst forgældede.
Du har fået Guds nåde, og derigennem blev du viet til Guds kærlighed, viet til at give og tilgive, sådan som du selv blev givet og tilgivet, da du i dåben blev viet til Gud.
