Af Bent Lund Jørgensen
Jeg var desværre forhindret i at komme med til den planlagte vandring onsdag den 3. november, men jeg vil nu alligevel give mit besyv med.
Jeg har i de sidste 13 år, så godt som hver dag, gået tur i Statsskoven med min hund. De foregående 30 år kom jeg der ca. et par gange om ugen. Jeg kender derfor skoven ud og ind og har fulgt dens udvikling – især i de sidste ca. 30 år.
Når man læser Rune Engelbredt Larsens beskrivelse af Rold Skov/Rebild Bakker, er det jo helt tydeligt, at det meste har han fra opslagsværker om skoven. De biller, insekter, fugle og planter han nævner, er noget biologer går i skoven og ser efter. De daglige besøgende i skoven glæder sig derimod over at se et rådyr, et egern, en ræv, ravnen der skriger hen over trætoppene, svampe, anemoner, alm. syre, skovviol og duften af skovmærker eller nyfældede grantræer og pyntegrønt.
Spørgsmålet er derfor helt basalt, om skoven skal være for biologer – plus Rune Engelbredt Larsen der ikke er biolog – eller om den skal være for skovbørnehaven, skoleklasser, gående og løbende, ridende og cyklende.
For selv om der bliver sagt, at området vil blive en naturoplevelse, hvis de foreslåede tiltag gennemføres, og at der fortsat vil være fri adgang til skoven, så har man jo andre steder set, hvad en indhegning betyder. Bliver der udsat heste, kreaturer, elge og bisoner vil der helt sikkert blive lukket for almindelig adgang. Akkurat som vi ser det i Høstemark skov og Tofte skov og mose.
I Holland hvor de satte ”vilde” dyr ud, var området totalt lukket i 5 år. En anden ting jeg slet ikke er tryg ved, er biologernes udregninger vedrørende fødemængde til et vist antal indenfor et givet område. Vi har set flere steder bl.a. Mols Bjerge og igen i Holland, at der var utrolig stor overdødelighed blandt heste og kreaturer – især i hårde vintre. At biologer mener, at de skal ”lære” at spise alternativt om vinteren, hjælper jo ikke en pind, når man ser, at de i stedet dør. Dyr i indhegnede områder bliver aldrig ”vilde” dyr. Vilde dyr – som dem der påtænkes udsat i skoven – lever vildt i Sverige, Polen og Rusland, men de kommer aldrig til det i Danmark uanset hvor gerne visse biologer ser det.
Rold Skov/Rebild Bakker er i dag et fantastisk naturområde, der årligt besøges af tusindvis af gæster. Under Coronaen blev det nødvendigt at ensrette færdslen omkring Store Økssø. Der er områder med nåletræer og områder med løvskov. Der er åbne områder, hvor får, geder og kreaturer græsser. Der er utallige små og store vandhuller, søer, moser, lyngklædte bakker og en helt fantastisk å dal ved Lindenborg Å, for slet ikke at tale om de utrolig mange kilder.
I stedet for at ”tage hele armen”, kunne man jo starte med et par ”fingre”. Man kunne udvide livstræ princippet og lade mange flere halvdårlige bøg få prædikatet. Man kunne måske ovenikøbet lade mindre områder får prædikatet ”livsområde”. Man kunne , når man fælder nåletræer, genplante eg, birk eller skovfyr eller helt lade området være. Det ville også være fuldkommen tåbeligt, at lade bøgetræer, man igennem årtier har forædlet og som nu er klar til at fældes, lade stå til de falder. Ikke alene er det millioner, man smider ud af vinduet, det er også en ufattelig nedvurdering af tidligere arbejde.
At stoppe afvandingen af de områder hvor man fælder, vil måske også hjælpe. De områder, hvor der i dag går dyr, kunne jo sagtens gøres større og få nye ”beboere” så som heste og kreaturer. Med Rebild Bakker er der dog et ”men”. I aftalen står der, at bakkerne skal henligge som nu, og at der altid skal være adgang til bakkerne. Det bliver nok lidt anstrengt, hvis der drøner nogle bisoner rundt.
Til slut vil jeg sige, at det, der for mig er allermest skræmmende, er, at når mennesker med de rette forbindelser og de rette tale/skrive gaver får en ide, er det fuldstændig ligegyldigt, hvad vi andre mener. For jeg vil æde min gamle hat på, at uanset hvor mange indsigelser der kommer mod nogle af de påtænkte nationalparker, så bliver de oprettet.
