Til 4 personer
• 200-250 gr. chorizopølse
• 1 løg
• Evt. 2-3 fed hvidløg
• 2 store bagekartofler
• 1 ltr. bouillon (grønsag eller høns)
• 6 blade grønkål
• 2 dl. piskefløde
• Salt og peber
Tilbehør: Brød, evt. ristet ostebrød
Skær pølsen i skiver og rist den 2-3 min. Læg på køkkenrulle.
Skær løg i tern og steg dem, til de er bløde.
Skær kartoflerne i tern og steg dem 6-7 min.
Hak den ribbede grønkål groft og tilsæt den sammen med fløde.
Lad suppen simre 5-6 min. og smag til med salt og peber.
_ _ _
Nu tror du måske, at jeg er færdig med at skrive om rester – eller madspild, kunne man vel også døbe det. Men nej, det bliver jeg vel egentlig aldrig færdig med.
Og hvad gør man så, når der er en stump pølse, lidt piskefløde og et par bagekartofler tilbage? Ja, og den engang så flotte grønkål i potte er ved at være lidt skaldet.
Den kan jeg lige så godt pelse, og skal jeg fortælle jer noget? Jeg har en plante mere,
der giver lidt kål endnu. Så manglede der bare lidt bouillon og løg, og så er en ny udgave af grønkålssuppe født! Og det er en bedre en af slagsen.
Rigtig glad blev min mand, da han så, der var suppe undervejs. Han vil gerne have
suppe, og hans bemærkning var: ”Det er ikke den værste suppe, du har lavet.
Den må du gerne lave igen!”