fredag, november 22, 2024

Kongens Tisted Kirke – når nyt og gammelt kombineres i enhed

Kirken i Kongens Tisted ligner ude fra mange andre danske kirker – en traditionel hvidkalket kirke fra middelalderen.

Når man har betragtet runestenen ved præstegården og kirkegårdens mange spændende detaljer, så skal man gøre sig selv den tjeneste at gå indenfor i kirken.

Kirken er opført i granitkvadre, mens tårn og våbenhus, der blev rejst i 1920, er opført i mursten. Det er Hack Kampmann, som var arkitekt, mens udbygningen med et tårn blev bekostet af grosserer N.C. Kastrup.  Eftertiden bliver mindet om denne gave gennem den mindesten, der findes i tårnrummet.

Det er også i tårnrummet, at der er opsat en tavle over de præster, der gennem tiden har været i kirken.

Den oprindelige altertavle er fra begyndelsen 1600-tallet, og de malerier, der findes i tavlen, er sandsynligvis de oprindelige.

I forbindelse med en senere renovering af kirken, er altertavlen blevet tilføjet nye illustrationer. De nye illustrationer er monteret over de gamle malerier, således at disse er bevaret for eftertiden.

Døbefonden fra 1100-tallet er stor med en udsmykning af dobbelt-løver. Dåbsfadet er fra Tyskland fra cirka 1575 og viser syndefaldet.

Den oprindelige kirkeklokke fra 1617 hænger fortsat i kirketårnet, men i dag foregår ringen med en ny klokke fra 2017. Den nye klokke blev opsat samtidig med at blev indført automatisk ringning.

Som noget lidt specielt, kan man inde i kirken se en kristusfigur på cirka en halv meters højde. Figuren er en kopi af den tre meter høje figur i Københavns Domkirke, der er lavet af billedhuggeren Bertel Thorvaldsen. Figuren er i 2011 foræret til kirken af Arne Jensen.

Præstetavle over de præster, der gennem tiden har været i kirken.
Kristusfigur af billedhuggeren Bertel Thorvaldsen.
Døbefonden fra 1100-tallet er stor med en udsmykning af dobbelt-løver.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler