Kører man gennem Terndrup, så kommer man i den nordlige del af byen forbi en større sø – det er den gamle mølledam. Møllen fungerede i mange år, men i forbindelse med en vejomlægning i 1969 blev møllen købt af det daværende Aalborg Amtsråd, der efterfølgende rev den ned.
Der var i forbindelse med nedrivningen aftalt, at Nationalmuseet skulle afholde udgifterne, hvor man så samtidig fik råderet over materialerne fra vandmøllen. Målet var, at man kunne genbruge materialerne til restaureringer af andre vandmøller. Terndrup Mølle er således forsvundet for tid og evighed.
Møllesøen findes dog stadig, og er i dag et centralt samlingssted i Terndrup. En spørgsmål, som ofte bliver vendt er hvor stor forskel, der er mellem vandspejlet i Mølledammen og overfladen på Skibsted Å, som vandet løber videre til. Forskellen bliver normalt angivet til lige godt 4 meter.
Ved Møllesøen kan man se en mindesten og en skulptur, der begge har relation til Stavnsbåndets ophævelse i 1788.
Den første mindesten blev rejst i 1888 af ”Actieforeningen Paulunet” som markering. I forbindelse med fejringen af 200 året for ophævelsen af Stavnsbåndet i 1988 blev der opsat en markant jernskulptur tæt ved søen. Den er fremstillet af Henrik B. Andersen. Det er lidt specielt ved skulpturen, at selv om figuren blev opsat i 1988, så blev den først endelig færdig i 1998. Det var nemlig først her, at skulpturen blev tilføjet den kugle i bronze, som kunstneren havde ønske oprindeligt.Kuglen fuldførte skulpturen geometri, da den allerede indeholder en trekant og en kubus.På soklen står en tekst af forfatteren Peter Seeberg ”Dem, der aged med stude kom også hjem. Ager vi stadig? Kommer vi hjem?”.
Mølledammen blev fredet i 1969.