Søndag den 24. april er det 1. søndag efter påske og evangeliet er fra Johannesevangeliet kap. 21 vers 15-19.
Af Svend Schultz-Hansen
Det var 10 dage efter påske. Jesus havde vist sig for disciplene to gange og stod der nu igen. Denne gang stod han på stranden og sagde, at de skulle kaste deres net ud til højre for båden. Det gjorde de og fangede 153 store fisk.
Nu stod der en fisker så tankefuld, for minderne meldte sig om en anden gang, hvor ”…fiskeladning fik skuder to, så færdig de var at synke”. Jesus stod bøjet over en kulild og tilberedte alle et måltid af brød og fisk.
Det var nu tredje gang Jesus åbenbarede sig for dem efter sin opstandelse påskemorgen. Men, der var noget med dette ”tredje gang” som gjorde ondt på Peter helt ind i hjerterødderne.
Tre gange havde han fornægtet Jesus inden hans død og korsfæstelse, så dette ”tredje gang” stak ham i hjertet. Men nu sad de sammen ved ilden, og det var, som de havde genoptaget deres gamle liv sammen.
Det var som om bruddet aldrig havde været, fornægtelsen, forsmædelsen, forbandelsen aldrig havde været og disse ord aldrig havde lydt: ”Sandelig, siger jeg dig: Hanen skal ikke gale førend du har fornægtet mig tre gange!” – Tre gange! Og nu var det tredje gang Jesus åbenbarede sig for dem.
Det var, som de nu sad omkring kulilden på stranden, hvor duften bredte sig og røgen steg lige op, at Jesus ser op og hen på Peter og siger:” Simon Johannes’ søn elsker du mig mere end de andre! Der blev stille, så stille, at man kunne høre asken synke sammen i bålet. Elsker du mig mere end de andre! Den sved! Det havde han jo sagt én gang. Han vover ikke at sige det én gang til, så han famler med ordene og mumler:” Herre du véd, at jeg har dig kær”.
Da Jesus spurgte, var det ikke et løfte, et fornyet løfte, han ville aftvinge Peter. Det var ikke en troskabserklæring, men en kærlighedserklæring: ”Elsker du mig…”, og det var alene for at genoptage ham i fællesskabet med sig.
