På søndag den 22. maj er det 5. søndag efter påske og evangeliet er fra Johannesevangeliet kap. 17 vers 1 til 11.
Af Svend Schultz-Hansen
Jesus sagde: ”Fader, herliggør mig nu hos dig med den herlighed, jeg havde hos dig, før verden blev til”. Det er Kristi himmelfartsdag, at Jesus siger sådan. Det er dagen, hvor Jesus atter sætter sig ved Gud Faders højre hånd, medregentens plads, iført den kongelige kåbe af kød og blod, som gør ham til Menneskesønnen, og hvori brudgom og brud, Gud og menneske mødtes, forenedes og forsonedes på korset Langfredag i kærlighedens fællesskab.
Vi synger om det således; ”Fuldendt er nu nådens værk: Guds søn har underfuld og stærk fuldkommet frelsergangen”, og frelsergangen er gangen fra den lyse Himmel til jordens nat i Betlehem. Den er gangen gennem lidelsen på korset til udgangen lyslevende af graven påskemorgen. Og den er gangen med disciplene fra den første gang de mødtes til den sidste gang de sås på Kristi himmelfartsdag.
Den sidste gang Jesus og apostlene var sammen inden påske var en aften, hvor de sad til bords og Jesus indstiftede nadveren.
Den sidste gang Jesus og apostlene var sammen inden hans himmelfart var en aften, hvor de sad til bords og delte nadveren sammen, og denne aften indstiftede han prædikeembedet.
Fra døbefont over prædikestol til alterbord, og fra alterbord over prædikestol til døbefont. Denne bevægelse er troens bevægelse. Troen fødes i dåben, vokser op til håb fra prædikestolen for at blive fuldvoksen i kærlighedens fuldendelse ved nadverbordet.
Julenat blev Ordet, Gudsordet født til verden i kød og blod. I sin opstandelse og himmelfart tog Jesus sin eviggjorte menneskekrop med op og ind i Guds Himmel. Den menneskekrop og den menneskelighed, der blev hans, Guds søns, den efterlod han ikke på jorden som en gammel og slidt klædning, der for Guds skyld gerne kunne hænge til den mørnede på et søm eller tre på et kors, eller i en grav til den smuldrede bort.
Jesus tog sin jordiske krop med op i Himlen, for intet liv uden krop, og derfor hedder det også i trosbekendelsen: ”Syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv”.
