Mange forbinder nok foråret med, at bøgetræet springer ud. I en skov, der stadig har mange træer uden blade, så bliver de første ny udsprungne bøgetræer ekstra synlige – især når træerne står der med deres skarp grønne blade i solen.
Bøgen er det næstmest udbredte træ i Danmark – kun overgået af rødgran.
Træer forekommer naturligt i Danmark, og har været her siden historisk tid. Bøg er således, sammen med en række andre almindelige plantenavne, nogle af de ældste ord i sproget.
Ordet ”bogstav” skulle således også stamme fra, at man i gamle dage ristede runer i bøgestave.
Det er nok ukendt for mange, at bøgen kan bruges i naurmadlavningen på mange måder.
De nyudsprungne bøgeblade er saftige og har en mild og frisk smag, der godt kan være lidt syrlig.
I løbet af sæsonen udvikles der garvesyre i bladene, og de er herefter ikke egnede til at spise.
Anvendelsen af bøgeblade kan ske på mange måder. De kan både bruges i salater, som grønt fyld i en burger, eller de kan også hakkes ganske fint, og blandes i en fars eller bruges direkte i en omelet.
Bøgeblade kan også bruges til at give en frisk ånde. Den eneste man skal gøre er, at tygge lidt på bladene.
Er man mere til hjemmelavet snaps, så kan både bøgeblade og knopper bruges.
Bøgeblade kan i et stort glas overhældes med snaps eller vodka.
Står blandingen i tre måneder, og bliver efter følgende siet, så skulle snapsen være klar.
Bøgeknopper plukkes lige inden de springer ud. I et glas dækkes de med snaps eller vodka. Efter en lagringsperiode på 12 måneder (eller mere), er snapsen klar til at blive drukket. Jo længere lagring blandingen får, des bedre skulle den blive.
Ud over at bøgetræet er en nydelse for øjet og samtidig også kan give en kulinarisk oplevelse, så skal man ikke glemme, at bøgetræet også har en stor værdi som gavntræ, men også som værtstræ for mange insekter, fugle og dyr.
Vi har derfor al mulig grund til at glædes over de bøgetræer, som vi kan finde i vores skove.
