På søndag den 26. juni er det 2. søndag efter trinitatis og evangeliet er fra Lukasevangeliet kap. 14 vers 25 til 35.
Af Svend Schultz-Hansen
Jesus siger: ”Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin far og mor, hustru og børn, brødre og søstre, ja, sit eget liv, kan han ikke være min discipel”.
Vi skynder os at værge for os og sætter et angreb ind: Hvor er det 4. bud om at ære sin far og sin mor? Hvor er buddet om at elske sin næste som sig selv? Er de bud nu ophævede? Nej, selvfølgelig ikke. Jesus tog sig også selv af sin mor Maria, da han hang på korset og overlod hende til apostlen Johannes.
Det er kendetegnet på alle falske religioner, at de enten lokker eller truer mennesker til at antage religionen. Med Jesus er det derfor omvendt, han advarer! Det er let at blive en kristen, og det bliver du i dåben, men det er ikke let at være kristen, for du vil altid have den absolutte fordring hængende over dit syndige hoved, at du skal elske Gud af hele dit hjerte og din næste som dig selv.
Det er selvfornægtelse, der kræves og ikke selvudslettelse, for selvfornægtelse eller selvforglemmelse er kærlighed. At elske sin næste som sig selv er at glemme sig selv over sin næste, og det er sand kærlighed. For det naturlige menneske derimod, er det den stærkestes ret at overleve, og den selvhengivende kærlighed er derfor at hade sit eget liv.
Eller som manden sagde til konen: ”Åh ja, det er svært at være menneske!” Hvortil konen svarede: ”Ja, men prøv alligevel!” Åh ja, det er svært at have Guds kærlighedsbud hængende over hovedet, eller stikkende i hjertet, men prøv alligevel, for buddet om at elske sin næste og tage ansvar for sin næste er sand menneskelighed og måske den eneste forskel på dyr og mennesker.
Når du ser dig selv, dit liv, i lyset af det dobbelte kærlighedsbud, så ser du dig selv med Guds øjne, og det er så forfærdeligt, at det eneste sted, øjet finder hvile, er ved korsets fod i bønnen og visheden om Guds nåde og barmhjertighed.
