Går man i Rold Skov ved Rebild Skovhuse kan man flere steder finde fugtige små moser i skoven.
I en af disse små mosehuller blev i juli 1946 under tørvegravning gjort et fund af et stort stykke birketræ på cirka én meter op. Træets form er stort set bevaret.
Stammen var udskåret som en kvindefigur. Hoved og hals er markeret ved indskæring, øjnene er to runde markeringer og kinderne let rundede. Bryst og enden er formet af træet. Armene er ikke antydet på figuren.
Ved roden af træstammen er dens form naturlig til at danne lændernes form.
Et par snit viser en markering af lyske og kønsorgan, mens der hen over maven er markeret fire dybe vandrette snit. Snittene skal sandsynligvis markere folder i maveskindet.
Figuren er sandsynligvis skåret ud af et levende træ, mens det har stået op.
Ved siden af træstammen fandt man resterne af et stort stykke stof. Dette var slidt og lappet flere steder. En teori er, at dette stykke stof været pakket om figuren.
Det fundne stykke stof fra Rebild Skovhuse er i øvrigt en af de få stykker stof, som kendes fra bronzealderen i Europa.
Da figuren blev fundet, blev den opfattet som en afbildning af den nordiske gud Frøya.
Frøya skulle være den smukkeste af de kvindelige guder. Hun er kærlighedsgudinde, men også krigsgudinde.
En datering via kulstof 14-metiden, viser at figuren stammer fra et tidspunkt mellem 760 og 610 år før vor tidsregning.
Denne datering har betydet, at teorien om at figuren skal forestille Freja kan udelukkes.
Frøya og de andre nordiske guder dukker nemlig først op i den nordiske mytologi omkring 1000 år senere, eller omkring år 400 efter vor tidsregning.
Som andre af vores mest fantastiske mosefund, så kan de ikke opleves lokalt mere.
Men Gudinden Frøya fra kan dog opleves på Lindholm Høje Museum, hvor hun indgår i udstillingen om mosefund.
