REBILD: Grøn energi, biodiversitet, fødevarer: Hvad er mest fornuftigt at bruge vores begrænsede jordarealer til? Det satte et Klima Rebild-arrangement fokus på.
Af Janne Hansen
Vi vil gerne have både energi, fødevarer og en rig og mangfoldig natur. Hvis det hele skal være bæredygtigt samtidig med, at det er begrænset, hvor meget areal der er til rådighed, står flere dilemmaer i kø. Det blev der sat fokus på ved et møde med cirka 60 deltagere arrangeret under Klimaugerne i Rebild Kommune, i fællesskab af Danmarks Naturfredningsforening og Agri Nord.
Hvor meget vedvarende energi, der er behov for, hvor det skal komme fra, hvordan vi sikrer, at der er en stabil energiforsyning, hvad det koster og hvor energianlæggene kan stå var blot nogle af de spørgsmål, der blev belyst af indbudte forskere fra Københavns Universitet, Aarhus Universitet, og Aalborg Universitet. Der ud over deltog repræsentanter fra landbruget, vedvarende energiproduktion, naturinteresser samt Rebild Kommunes borgmester med både indlæg og i den efterfølgende paneldebat.
Paneldeltagerne var enige om, at både viden og vilje er til stede hos de fleste aktører. Lodsejere vil gerne afgive jord til klima- og naturforbedring. Kommunen vil gerne sætte solceller på dens tage. Solcelleproducenter vil opstille solcelleparker, der kan kombinere energiproduktion, natur og landbrug. Paneldeltagerne var også enige om, at det, der ofte mangler, er overordnet planlægning og koordination på nationalt niveau til at skabe sammenhængende og langsigtede rammer og incitamenter.
Tal og tabeller belyste problematikkerne
Seniorrådgiver Jakob Vesterlund Olsen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet demonstrerede, hvordan tilskudsordninger og afgifter spiller en væsentlig rolle for, hvad der bedst kan betale sig for landmanden med hensyn til arealanvendelse. Som forholdene er nu, kan man få mest for sin jord ved at udstykke den, dernæst ved at udleje den til etablering af vind- eller solenergi, dernæst til dyrkning af afgrøder, efterfulgt af genetablering af natur og til sidst skovrejsning. Kommer der en CO2-afgift på 750 kr. pr. udledt CO2-e, vender det tingene på hovedet, sådan at anvendelse af jorden til energi, skov eller natur bedre betaler sig end landbrug.
Professor Mogens Greve fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet fremviste forskellige danmarkskort der gav et overblik over landets jordbundsforhold, herunder hvor lavbundsjordene ligger. Han pointerede, at en tredjedel af landbrugets udledning af drivhusgasser stammer fra drænede lavbundsjorde og at udtagning af veldrænede lavbundsjorder er den billigste måde at reducere landbrugets udledningerne på, men at det er afgørende, at der er gode incitamenter til at fremme denne løsning. Han mener, at vi så vidt muligt skal kombinere løsninger for at udnytte arealerne optimalt, f.eks. ved at placere solcelleanlæg ovenpå boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) eller ovenpå særligt kvælstof-belastede områder frem for på sunde og frugtbare landbrugsjorde.
Borgmester Jesper Greth (V) gav et kort overblik over kommunens forslag til en nye klimaplan, der i disse dage er til høring. Han påpegede, at der i kommunen er 7.280 ha kulstofrige jorde, hvoraf de 5.080 ha drænes og dyrkes og 631 ha er permanent græs. Der er således potentiale for at reducere med 96.200 t CO2 ved at vådlægge lavbundsarealerne.
Rebild Kommune ligger højere end landsgennemsnittet hvad angår udledninger pr. borger, blandt andet fordi vi også ligger højere end gennemsnittet hvad angår procent landbrugsareal. Jesper Greth sagde, at man med den nye klimaplan lægger op til en mere proaktiv og opsøgende tilgang, og at det skal ske i samarbejde med Naturstyrelsen, Limfjordsrådet og landboforeninger.
Fra alle parter var der således vilje, viden og gode intentioner, men de økonomiske og lovmæssige værktøjer i nogle tilfælde ikke er på plads endnu.
