torsdag, oktober 31, 2024

Virtuel sundhedsundervisning på vej til borgerne

REBILD: Videoundervisning skal hjælpe borgere med behov for hjælp til pleje til at kunne mere selv. 

I en tid med arbejdskraftsmangel må kommunerne gå nye veje, og en af de veje er at understøtte borgerne i at være så selvhjulpne som muligt. Sundhedsklynge Syd, som foruden Rebild Kommune også består af Vesthimmerlands Kommune og Mariagerfjord Kommune, igangsætter nu et projekt i de tre himmerlandske kommuner, hvor borgerne modtager virtuel undervisning i egen pleje.

Lene Schmidt Aalestrup (C) er formand for Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget i Rebild Kommune. Hun er godt tilfreds med, at kommunen tager teknologisk hjælp i brug. 

– Vi er glade for, at regionen og de øvrige himmerlandske kommuner vil være med til at bruge sundhedsklyngemidler på at afprøve nye teknologier, der kan give borgerne mere frihed og understøtte, at vores medarbejdere kan bruge tiden til andre opgaver, siger Lene Schmidt Aalestrup.

Vi starter med øjendryp

Der er tale om et 3-årigt projekt, som foregår i tæt samarbejde med sygeplejen i de tre kommuner. Der vil blive udvalgt flere områder, hvor borgerne virtuelt oplæres til selv at håndtere opgaver, som ellers kræver besøg af sygeplejen. På sigt vil regionen også blive en del af projektet. Første opgave bliver at lære borgere at dryppe øjne selv.

– Vi starter med øjendryp, hvor borgerne oplæres via en video, så de lærer selv at dryppe øjne. Det er en opgave, som der bruges mange ressourcer på i dag, og det er et område, andre kommuner med succes har arbejdet med forklarer Jeanette Sagan (C), som er formand for Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget i Rebild Kommune og tilføjer: – Jeg tror også, at mange borgere gerne vil selv, når de kan.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler