torsdag, december 26, 2024

Stenild og omegn slog katten af tønden

STENILD: Lørdag formiddag mødtes 60 børn, forældre og bedsteforældre fra Stenild og omegn til fastelavnsfest i byens forsamlingshus. 

Børnene var rigtig flotte klædt ud og var vældige opsatte på at komme i gang. 

De store måtte kæmpe noget så gevaldigt for at få tønden slået ned. Efter adskillige omgange fik Alberte Bastrup Pedersen fra Døstrup tønden slået ned. Hun valgte Marcus Madsen fra Hobro til prins.

Ved den lille paptønde skulle der også flere runder til, inden tønden gav efter. Her var det Anastasia Mørk Jensen, der havde det sidste slag. Hun valgte Melanie V. Pedersen –  begge fra Stenild til prinsesse.

De bedst udklædte i år blev Agnes Hammershøj fra Stenild, Malou Bastrup Pedersen fra Døstrup og Hannibal Steffensen Clausen fra Hørby.

I Stenild er det for nogle blevet en tradition at komme hjem til barndomsbyen for, at egne børn kan være med til fastelavnsfesten i Stenild forsamlingshus, hvor mor eller far selv har slået katten af tønden som barn.

Formiddagen sluttede af med kaffe/te, fastelavnsboller og en god snak rundt ved bordene. 

Børnene hyggede med både nye og gamle venner.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler

Nørager Avis uge 52 2024

Jul i Nørager

Nytårstaffel og fernisering

Nyt fra byrådet december 2024

Nørager Avis uge 51 2024