mandag, december 30, 2024

Ravnkilde Skole besluttet solgt til lokal børneunivers

RAVNKILDE: Økonomiudvalget i Rebild Kommune besluttede på sit møde den. 15. februar 2023, at Ravnkilde Skole skulle sættes til salg ved et offentligt udbud. Der har været gennemført et udbud i 14 dage, hvor interesserede købere har kunne afgive bud. 

Rebild Kommune har den 8. marts 2023 modtaget ét bud på Ravnkilde Skole til kr. 50.000,-. Buddet er afgivet af »Styregruppen for bevarelse af Ravnkilde skole« (Ravnkilde Børneunivers), som er en foreningen under stiftelse, idet det oplyses, at der endnu ikke har været afholdt stiftende generalforsamling.

Styregruppen oplyser om sit bud, at der ønskes overtagelsesdag 1. august 2023, og at der ønskes svar på om buddet accepteres inden d. 11. april, og accepteres buddet ikke inden den frist, ønsker Styregruppen, at buddet forkastes.

Videre oplyser Styregruppen, at man ønsker at indgå i en konstruktiv dialog om overtagelse af inventaret og udenomsarealer, idet Styregruppen oplyser, at de ønsker at drive børnehave og skole fra ejendommen. Styregruppen vil gerne overtage ejendommen med det inventar som måtte være tilbage.

Styregruppen oplyser ydermere, at de ønsker at gå i dialog om den tilbagekøbsklausul, som indgår i udbudsmaterialet.

Styregruppen har medsendt en projektbeskrivelse for Ravnkilde Børneunivers, udkast til vedtægter samt støtteerklæringer fra byens foreninger, som fortsat ønsker at benytte ejendommen til deres aktiviteter.

På denne baggrund har Rebild Kommunes Økonomiudvalg i møde den 22. marts besluttet at acceptere det afgivne tilbud. Der er ikke indkommet andre tilbud på køb af Ravnkilde Skole.

I en projektbeskrivelse om planerne for drift af den tidligere Ravnkilde Skole beskrives projektet således:

Styregruppen for Ravnkilde Børneunivers ønsker at etablere et børneunivers, hvor byens og oplandets børn fra 0 – 14 år kan gå i dagpleje, børnehave og friskole. Vi ønsker at opstarte privat børnehave fra 1. august 2023, samt friskole pr 1. august 2024. Projektet er et lokalt projekt for Ravnkilde og omegn med formålet at give børn og familier et nærmiljø, hvor der er institution, skole og fritidsaktiviteter, som også kan samle byens borgere i alle aldre. Byen ligger tæt på Rold Skov i naturskønne omgivelser og er en landsby med stor opbakning fra lokalbefolkningen. Inddragelse af det omkringliggende samfund og naturen skal bidrage til at børneuniverset skaber fællesskab og engagement i Ravnkilde og opland. 

Nørager Avis følger senere op på udviklingen omkring Ravnkilde Børneunivers.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler

Nørager Avis uge 01 2024

Nørager Avis uge 52 2024

Jul i Nørager

Nytårstaffel og fernisering

Nyt fra byrådet december 2024