tirsdag, april 30, 2024

Ny erhvervskonsulent i Business Rebild

Jeppe_Ingemann_Lyng_SH_Avis_2016Jeppe Ingemann Lyng, der har en baggrund som sociolog og direktør for en analysevirksomhed, er blevet ansat som erhvervskonsulent i Business Rebild.

Jeppe Ingemann Lyng får det daglige ansvar for sparring og samarbejde med virksomheder og iværksættere i kommunen. Med baggrund i iværksætteri og ledelse, har han stor erfaring med forretningsudvikling, salg og markedsføring.

Jeppe Ingemann Lyng glæder sig til arbejdet og de nye udfordringer:
– Jeg ser frem til at blive en aktiv medspiller for den positive erhvervsudvikling, der allerede findes i Rebild Kommune. Jeg har erfaring som medspiller i virksomheders forandringsprocesser – og hvad enten det er udvikling af nye markeder eller fokus på de eksisterende kunder – så synes jeg, at den dynamik, der omgiver virksomhedsudvikling er meget spændende

 

Erhvervs- og turistchef Jane Bejlegaard Lindberg ser også frem til samarbejdet:

– Jeppe er en rigtig stærk profil, der har stor erfaring med virksomhedsdrift og –udvikling. Han har indsigt i og har arbejdet med mange forskellige brancher. Jeg er sikker på, at han bliver et aktiv for vores kontor og for erhvervslivet i kommunen.

Jeppe Ingemann Lyng er udvalgt blandt 67 ansøgere og er begyndt i stillingen 1. januar 2016.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler