NØRAGER: Efter – måske – lidt smalkost i januar, var det til for Nørager Pensionister at komme til fællesspisning i Sortebakkehallernes cafeteria.
Godt 60 personer mødte op til Bambis gode mad med gode islagkager, og afslutningsvis med kaffe og småkager.
Til festen hører også fællessange, og der blev sunget fem af ”vort hjemlands vemodige og lystige sange”.
Formanden omtalte den årlige generalforsamling den 22. februar, hvor der er underholdning af sangerinden Rikke Bruhn Grøn.
Efter mere end et par timers hyggelig snak, var det til at komme hjem under dynen. /HF