I 2015 ville Halfdan Rasmussen, Danmarks skønneste digter og forfatter være fyldt 100 år!
Det fejrer Kaya Brüel og Ole Kibsgaard med en forrygende familie koncert hvor de vil spille et udpluk af Halfdans mest kendte og sjove børnesange. For en række år siden udgav Kaya “Jeg fandt en sang på vejen” og “Med Dannebrog på næsen”, med melodier skrevet i 50’ erne af sin oldefar Axel Brüel til Halfdans tekster. Det er fx. Kaya’s oldefar der skrev en af Halfdan Rasmussens mest berømte børnesange, “Rapanden Rasmus”. Udgivelserne blev en stor succes og solgte over 25.000 eksemplarer og vandt en DMA for bedste børneudgivelse. Nu har Kaya og Ole lavet en ny hyldest CD, “Halfdans Hoved” for at fejre den folkekære digters fødselsdag. CD’en indeholder Halfdans mest berømte sange, samt helt nye melodier komponeret af Kaya og Ole. Alt i alt den ultimative Halfdan Rasmussen samling.
Kom til en dejlig fødselsdags koncert og syng med på alle de skønne sange du kender, som “Rapanden Rasmus”, “Marie Hønen Evigglad”, “Lille frække Frederik” og mange flere dejlige sange for store og små, alle skrevet af en af vor tids største forfattere, Halfdan Rasmussen.