På søndag den 3. april er det 1. søndag efter påske og evangeliet er fra Johanens kap. 21 vers 15 til 19
Det var, hvor de sad omkring kulilden på stranden, hvor duften bredte sig og røgen steg lige op. Peter følte sig næsten som kaldet igen og under maden havde alting været så godt og så glemt, men da var det, at Jesus så hen på Peter og sagde:” Simon Johannes`søn elsker du mig mere end de andre!
Der blev så stille, at man kunne høre asken synke sammen i bålet. Mere end de andre! Den sved! Det havde han jo sagt én gang, men han vover ikke at sige det én gang til, så han famler med svaret og mumler:” Herre du véd, at jeg har dig kær”. Peter tør ingen forsikringer give om det stakkels hjerte, for det første nederlagene tager fra os, er troen på vort eget hjertes styrke.
Læg mærke til, at Jesus kalder Peter ved hans slægtsnavn ” Simon Johannes´ søn” og ikke ved hans æresnavn Peter, som betyder ”klippe”, for en ”klippe”, havde han ikke været. Det var da heller ikke Peters fald og fejl, som Jesus nu greb om, men om ham selv, hans liv som Simon Johannes´ søn!
Derfor var det også, at Jesus ikke blot spørger ham én gang, for så ville det have lydt som en bebrejdelse! ”Simon Johnnes´ søn elsker du mig mere end de andre!” Jesus spørger tre gange – tre gange så inderligt – Peter elsker du mig – har du mig kær – Peter sig det rigtigt! Det lyder som lokketoner! Sig det, og vi er sammen igen! Peter blev alligevel bedrøvet, fordi Jesus spurgte for tredje gang – denne smertens gang – og Peter svarer, og kan man ikke høre en antydning af bebrejdelse i hans stemme?:” Herre, du véd alt; du véd, at jeg har dig kær! Og Jesus siger til ham, at han skal træde ind i sit rige. Vogt mine får – træd ind i mit liv og følg mig.
Svend Schultz-Hansen
