mandag, november 25, 2024

Efterårsferie i Rebild: sjov, hygge og læring for alle aldre

Efterårsferien blev skudt i gang i Rebild Kommune med et hav af tilbud og arrangementer for børn og voksne. Arrangementerne var blevet til i et samarbejde med de lokale aktører i og omkring Rebild Bakker og Rold Skov. Deltagerne viste stor opbakning og højt humør fra første dag og ugen betød en lang række besøgende hos virksomheder og i arrangementerne.

Hvis du gik glip af herlighederne kan du her læse om et lille udsnit af ugens aktiviteter.

 

RebildPorten havde forsøgt at samle efterårsferiens mange arrangementer i en fælles folder. RebildPortens folder var med til at mange fik lyst til at kigge forbi det naturskønne Rebild område i uge 42. RebildPorten stod klar til at hjælpe gæster i alle aldre med at finde sjove og hyggelige aktiviteter, som omhandlede alt fra lærerige historier om udvandrernes rejse til Amerika, hyggelig uhygge med flagermus og kreative udfoldelser.

 

Rejsen til Amerika anno 2015

Ét af mandagens tilbud var arrangementet ’Rejsen til Amerika’, hvor medarbejdere fra Rold Skov og Kulturcenter og RebildPorten sammen formidlede den spændende historie om ’udvandringen til Amerika’ fra Rebild området.  som også går hånd i hånd med Rold Skov museernes udstilling, ’Nye Horisonter’, og den traditionelle 4. juli fest i Rebild Bakker.  Her fik børnene mulighed for at gennemgå et ’rejseforløb’ med forskellige poster, hvor de kunne lave pas, folde en papirsbåd, grave efter guld og bygge en nybyggerhytte. “Der er lagt vægt på både den historiske formidling og på kreative indslag, der forhåbentlig er med til at styrke indlæringen”, bemærkede Mona Jørgensen fra RebildPorten.

 

Familietur ved Røverknolden

Tirsdag i efterårsferien havde hele familien mulighed for at se og bruge den populære naturlegeplads, Røverknolden. Der var rigtig stor opbakning, og højt humør hos de 70 børn og voksne der stod klar fra start til en dag med aktiviteter for hele familien. De deltagende kom og gik samlet til Røverknolden, hvor der var mange muligheder for kreative og hyggelige udfoldelser, for eksempel i form af træsløjd, pandekager bagt over bål og andre spændende aktiviteter.

 

Flagermusdag i Thingbæk Kalkminer

Onsdag myldrede Rebildcentret med mennesker i alle aldre, der var kommet for at lære om flagermus til Flagermusdagen i Thingbæk Kalkminer, som efterhånden er en god og fast tradition. Maria Flindt og datter Emma fra Aalborg, som var blandt de mange besøgende, var kommet for at opleve flagermusene og heksen Dannie Druehyld. I år var arrangementet så populært, at Rebildcentret måtte tage flere end de to planlagte guidede ture ind i kalkminerne. Med lommelygter i hånd gik store flokke af børn og voksne dybere ind i minerne i søgen på flagermus. Guiden Lars Rigborgs fortælling om flagermusen var levende og i børnehøjde.

 

Lars Rigborg synes, at arrangementet er vigtigt for alle. ”Jeg er sikker på, at både børn og voksne får et differentieret syn på flagermus. Mange opfatter flagermus som lidt uhyggelige og kun få er klar over den store nytteværdi flagermus bibringer os. Endvidere er det jo tankevækkende, at så få kender til flagermus, da de jo udgør ca. 25 % af samtlige danske landpattedyr arter”.

 

En kreativ aften i (u)hyggens tegn

Torsdag stod i Allehelgensaftens tegn, hvor børn og voksne kunne udfolde sig kreativt ved at udhule og skære mere eller mindre skræmmende græskarhoveder. Dagen stod på pandekager og pølser over bål samt en magisk gåtur i skoven omkring Røverknolden, hvor de fine græskarhoveder lyste op for de besøgende i tusmørket. Arrangementet gav mange af de besøgende blod på tanden for naturlegepladsen på Røverknolden i Rebild, som kan byde på mange hyggelige stunder med familien og bruges til mangt og meget årets rundt.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler