På søndag den 15. maj er det pinse og evangeliet er fra Johannes kap. 14 vers 15 til 21.
Når Guds ånd favner Guds ord, så bliver Guds ord stort for os, levende, helligt, uvisneligt. At Gud sender sin Helligånd vil sige, at det er Gud selv, der kommer, ikke for at hilse på os, men for at drage os ind til sig og leve i os som ånden i ordet, som sandheden i det sagte som gæren i melet.
Ånden er det personlige liv, det personlige nærvær i alt, hvad vi siger og gør. Propaganda eller reklamer derimod er upersonlige ord, om end de gør, hvad de kan for at lyde som personlig tiltale, men ordene er bare sminkede lig, for de er upersonlige d. v. s. uden ånd.
Hvis man fotograferer en gravende mand, så graver han ikke, han står model. På maleriet derimod graver han! Her lever han! Forskellen mellem kunst og ikke kunst er ånden, det levende, det personlige.
Et stykke arbejde er et kunstværk, når kunstneren har lagt sig selv ned i det, og ellers er det ikke ganske uanset, hvor dygtigt og fuldkomment det end er.
At være tilstede i ånden vil sige at være personligt tilstede, og det personlige er jo altid noget usynligt. Vi kan kun se hinanden til tænderne, men vi aner personen bag kunstværket, når det står levende for os, når det taler til os om en oplevet virkelighed.
Der findes en bro mellem Himmel og jord, og denne bro er Guds ord og Gud går over broen, når han taler til os, og vi i hjertet hører, at det er Gud, der taler, så er det pinse.
På samme måde slår vi bro mellem hinanden, når vi i hjertet hører, hører så vi tør tro, at mødet er ægte, at vi taler personligt sammen og dermed rækker os personligt til hinanden.
Svend Schultz-Hansen
