På søndag den 19. juni er det 4. søndag efter trinitatis og evangeliet er fra Matthæus kap. 5 vers 43 til 48
Jesus siger: ”Elsk jeres fjender og bed for dem, som forfølger jer… ”. Vi lytter ind til ordene ”elsk jeres fjender”, og lægger mærke til, at Jesus tydeligvis går ud fra, at vi har fjender.
Jesus siger ikke, at du skal være venner med hele verden! Han regner med, at du har fjender, for det har alle ordentlige mennesker. Hvis der stod på din gravsten: ”Han havde ingen fjender”, så står der med usynlig skrift nedenunder: ”Her hviler et skvat”.
Du skal heller ikke føle for dine fjender, ikke noget godt, ikke noget ægte og ikke noget dybt. Nej, du skal ikke føle, du skal elske, og du skal bede også for dem, du ikke føler noget for. Kærlighed kender til følelser, men lever ikke af dem. Kærligheden stikker dybere og grunder i det personlige i det inderste.
Jesus siger derfor heller ikke, at du skal være forelsket i din næste. Forelskelsen grunder i følelserne, men kærligheden ligger dybere. Kærlighed er et spørgsmål om ansvarlighed og vilje til fællesskab, og derfor er Jesu ord intet ønske eller henstilling, men en lodret befaling.
Det er livets mening, det drejer sig om, og livets mening er ikke et ønske eller et mål, du ikke har nået, men et bud, du har overtrådt, og derfor hedder det heller ikke, at du skal føle for din næste, men, at: ”Du skal elske Herren din Gud og din næste som dig selv!” Hvad du føler må du selv om.
Det fuldkomne menneske er ikke det perfekte menneske og ikke det fejlfri menneske. Det perfekte og fejlfri menneske er mennesket skabt i maskinens billede, men vi er skabt i Guds billede, og det fuldkomne menneske, er derfor det menneske for hvem kærligheden er det største!
Svend Schultz-Hansen
