På søndag den 28. august er det 14. søndag efter trinitatis og evangeliet er fra Johannesevangeliet kap. 5 vers 1 til 15.
Der er ingenting, der holder et menneske fast i en skruestik som uhelbredelig sygdom. Alligevel er der to måder at forholde sig til den på . Livet har, som Leonora Christina siger det i sit ”Jammerminde”, to hanke – den ”lidelige” og den ”ulidelige” d. v. s. tålmodighedens og utålmodighedens – og det står til os selv, hvilken af disse hanke vi løfter bægeret” ved.
Alle Bibelens mennesker vælger utålmodigheden, for afmagten er så at sige det nederste lag under vor tilværelse. Inderst inde og dybest nede er afmagten den utilslørede sandhed om os alle. Gud giver os så meget i livet, vi ikke synes, vi kan leve uden, og Gud giver os så meget, som vi ikke synes, at vi kan leve med.
Med ødsel hånd strør han om sig med sundhed og sygdom, liv og død. I sin glæde skaber han os, i sin vrede gør han os til intet igen – i døden bliver vi forvist til tiden, før vi blev skabt.
Derfor er det så godt at høre dagens evangelium, Om den syge ved Bethesda dam, for han opsøges af Jesus langt ude og helt ude i håbløshedens yderste i 38 år havde han været hjælpeløst syg, og derfor helt sikkert uden for rækkevidde af Gud og menneskers ord og hjælp.
Alligevel når Jesu nådesord ud til dette menneske, og når det når helt ud til ham, så skal vi vide, at så er der ingen af os, o go intet menneske på jorden der er udenfor hans rækkevidde.
Svend Schultz-Hansen
