Søndagens tekst
På søndag er det 4. søndag i advent og evangeliet er fra Johannesevangeliet kap. 1 vers 19 til 28
Johannes Døberen møder os ved den yderste fordør til julen. Julen banker på, men inden julen kommer, skal vi have besøg af Johannes Døberen, for julen kommer ikke af sig selv. Der er én, som skal bane vej for julens komme, og det er Johannes Døberen, så når han har været, og hans ord har lydt, så er alt rede, og kan julen holde sit indtog.
Herren kommer, men vejen skal banes, jorden gødes, inden han kommer, ellers bliver Herrens komme ikke til frelse, men fortabelse d. v. s. så får du efter fortjeneste. Herren kommer, og han døber enten med ild eller med Helligånd, og Johannes Døberen skal bane Herrens vej således, at hans komme kan blive til frelse, at Herrens komme bliver til dåb med Helligånd. Så stor er hans opgave, så uendelig er den, og derfor hører vi om den ikke mindre end to gange i adventstiden.
Johannes Døberen er ikke en lille kuriøs, historisk person, som danner lidt kolorit på ventetiden inden jul! Johannes Døberen døber med vand for at gøre mennesker klar til at modtage Herren Jesus, så Jesus kan døbe med Helligånd. Johannes kan alene vaske den ydre snavs af kroppen og give mennesker bodsskjorte på. Sådan jævner han Herrens vej, så Herren kan nå frem til et menneske med sin dåb, Helligåndsdåben, den indre renselse, som er eet med syndernes nådige forladelse.
Johannesdåben er derfor indoptaget i vor egen kristne dåb. Når vi døber den lille med vand, så er det Johannes Døbernes vanddåb, som vi døber med i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! Ja, så tæt er de to dåb slynget sammen, for vi kan ikke modtage Helligåndsdåben, syndernes forladelse, mod vor vilje, men alene med ønsket herom, hjertets bøn herom. Herrens gave, Herren selv, er givet i frihed uden betingelser, som kærligheden altid er det.
Svend Schultz-Hansen
