Der var fyldt godt op ved bordene på Engparken i Rørbæk i sidste uge da forhenværende viceskoleinspektør m.fl. titler Kaj Aage Pedersen, Nørager, fortalte om sin barndom og start på lærergerningen.
Efter velkomst blev der sunget og spiller og Kaj Aage ville fortælle, som det er blevet moderne i bøger i spredt orden. Spændende at kigge tilbage på barndom og opstart af lærergerningen på den dengang nybyggede Sortebakkeskole i Nørager.
Jeg startede i skole i Hornum og det var med tavle og kridt, det var i
den lille landsbyskole. Efter den nye skolelov af 1962 blev mange skole lagt sammen også her i Nørager hvor jeg startede min gerning som lærer og allerede i 1970 var Sortebakkeskolen for lille.
Da jeg startede var vi 15 lærer med store forventninger, Stenbjerg som
inspektør og 4 mænd blev gårdvagter i frikvartererne og pigerne skulle så lave kaffe til resten af lærerne i pausen. Kaj Aage kom senere til at arbejde med oprettelse af ungdomskolen sammen med Allan Rasmussen i 20 år, derefter som Viceskoleinspektør.
Et spring- som barn – jeg blev 5 år og fik et trægevær i fødselsdagsgave, det kunne skyde med elastik. Det var tiden da de tyske styrker myldrede ind i Danmark, de var indkvarteret på Havbro kro og missionshuset og deres øvelsesplads var ved Hornum. Her syntes vi drenge, det var spændende at finde rester fra deres øvelser. Kaj Aage sendte opsamlede minder fra den tid rundt, vi kunne studere. Et par historier, han selv oplevede; var sendt afsted for at købe rugbrød og blev overhalet af en lastbil, hvor en flok soldater med geværer pegende ned på den cyklende dreng, der blev affyret skud- jeg var sikker på
min sidste time var kommet fortalte Kaj Aage Pedersen. Det var nok løs krudt, men jeg glemmer det aldrig.
Også en anden erindring med røgbomber blev fortalt.
Der var flere historier fra egen skoletid om lærerens afstraffelse af
elever og måske også, hvordan de ikke forstod, den bedste måde at
indgive læring på.
Da en Spitfire var blevet skudt ned over Hornum, men piloterne reddet ud
og bragt til Farsø sygehus inden tyskerne nåede frem. Om flygtningelejrene fra 1946 til 1949 hvor de sidste blev sendt hjem. Om hvor elendige de så ud og man måtte ikke tale til dem gennem hegnet, der omgav flygtningelejren.
Der blev nikket genkendende til mange af episoderne. Der blev sunget flere sange til Margits spil inden Niels Ove Mikkelsen takkede af og
ønskede folk en god tur hjem.
