tirsdag, april 30, 2024

Uddrag fra byrådsmøde 27. april 2017

ugen_der_gikMødet startede lidt dramatisk, idet Borgmesteren ønskede at tage punktet om kapacitet på børneområdet af dagsordenen. Der var på forhånd opnået en bred forståelse for, at kapaciteten skal løses ved at bruge Svinget i Støvring, samt opstille en pavillon samme sted. Desværre havde man umiddelbart før mødet opdaget, at dele af grunden ved Svinget er klassificeret som mulig forurenet. Borgmesteren ønskede dette afklaret inden der træffes en endelig beslutning. Efter debat besluttede et stort flertal at beholde punktet på dagsordenen.
Under den efterfølgende debat blev det besluttet, at arbejde videre med løsningen ved Svinget, dog med den forudsætning, at en mulig forurening ikke konflikter med anvendelsen til børnehave. Det undersøges samtidigt, hvordan Sønderup Skole kan bruges som supplerende kapacitet.
TMU har besluttet at oprette en ekstra busrute mellem Skørping og Bælum hver søndag aften, hovedsageligt for at betjene Bælum Efterskole. Rebildlisten havde begæret sagen drøftet i byrådet, idet man finder at det er en principiel sag. Der er også andre efterskoler, som er udfordret med hensyn til transport af elever til skolerne søndag aften. Efter lang debat og løfter om også at hjælpe andre skoler, igangsættes ruten som et forsøg i et år. Kommunens udgifter bliver 28.000 kr. og skolen bidrager selv med 12.000 kr.
Det sidste punkt som skabte lang debat, var en anmodning fra Jeppe Ugilt, om salg af den gamle rådhusgrund i Nørager til anvendelse for et friplejehjem. Kommunen skal som sådant ikke give tilladelse til driften af et friplejehjem, men anvendelsen kræver en lokalplan som tillader projektet. Flertallet udtrykte en positiv indstilling til projektet, men ønskede lidt mere tid til at vurdere fordele og ulemper ved projektet og følgende blev vedtaget: 1) Inden næste byrådsmøde udarbejder forvaltningen et notat om mulige afledte opgaver for Rebild Kommune, herunder opmærksomhedspunkter i det fremadrettede arbejde. 2) På førstkommende TMU-møde fremlægger forvaltningen en tidsplan for planarbejdet, der muliggør en endelig godkendt lokalplan senest 1. februar 2018. For stemte V, Rebildlisten, B, C, Oplandslisten og DF. Imod stemte A, F, Enhedslisten og Den Sociale Fællesliste.

Holger Pedersen
Byrådsnedlem liste C

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler