fredag, december 27, 2024

4H have i Guldager styrker integrationen

Vores højbede laves på minibigballer, da vi går meget ind for at materialerne genbruges i naturen, derfor bruger vi halm som bund i højbede, så rødderne fra planterne kan suge vand i halmen. Alt er økologisk, og vi vil ikke have sprøjtegifte i haverne,” siger Henrik Bønlykke.

Flygtningefamilier fra Congo, Syrien, Eritrea og Iran der bor i Nørager har fundet sammen i et havefællesskab hos Guldagergård 4H-klub.
Målet med klubben er at skabe en positiv fritid i naturen i dialog med hinanden. I haven tales der dansk, og man lærer om danske værdier og kultur.
På Guldagergård ved Nørager i Himmerland har Henrik og Birgit Bønlykke åbnet dørene på deres ejendom for områdets flygtningefamilier. Klubben er dog for alle både danskere, nydanskere og flygtninge. For to år siden kom de med i 4Hs haveprojekt ’Fælleshaver i byen’, og nu er sæsonen i deres 4H have igen startet op. I lørdags havde de inviteret til Åben Have for alle interesserede, og det blev en stor succes.
”Alle vores medlemmer var mødt frem tidligt lørdag morgen for at gøre haverne klar til Åben Have. Trods skybrud fredag så lykkedes det at få haverne til at se pæne ud. I løbet af eftermiddagen kom næsten 50 mennesker forbi og besøgte haverne, og de fik nogle gode snakke med vores medlemmer. Samtalerne foregik selvfølgelig på dansk, det er noget vi lægger stor vægt på her i haverne, og det var tydeligt, at det overraskede mange af gæsterne, som måske ikke er vant til at mødes med flygtninge,” fortæller Henrik Bønlykke, formand for Guldagergård 4H.
Lærer om dansk foreningsliv
Han tilføjer, at de flygtningefamilier som kommer i haven ikke har råd til ret meget, så de er glade for det fællesskab og samvær, som de får i 4H haven. En del af formålet med at lave 4H haver sammen med flygtningefamilierne er at lære dem om dansk foreningsliv. Derfor har Henrik og Birgit fået fire af flygtningene med i bestyrelsen for Guldagergård 4H klub. Og til det seneste landsmøde i 4H var to af dem med for at opleve, hvordan en landsorganisation fungerer.
Dyrker grøntsager
I 4H haverne på Guldagergård har hver familie fået et stykke jord, og så er der et stort fællesstykke. Der er en stor variation i de grøntsager, som de gerne vil dyrke i haverne, afhængig af hvilket land de er fra. Bønner og kartofler er de mest populære afgrøder i haverne, men også fennikel, glaskål og salater bliver dyrket i haverne.
En del af Fælleshaver for alle
Lørdag kunne foreningen også indvie et nyt klubhus, en skurvogn som er sponseret af TrygFonden.
”Det er utroligt dejligt for os alle, at vi har et sted, hvor 4H medlemmerne kan have deres havetøj hængende fra gang til gang. Der er også et badeværelse, så man kan få vasket hænderne og gå på toilet,” forklarer Henrik Bønlykke.
Fælleshaven er en del af det landsdækkende haveprojekt ’Fælleshaver i byen’, som Nordea-fonden har støttet med 4,6 millioner kroner. Det har gjort det muligt for Guldagergård, at lave for eksempel en stor krydderurtebænk.
Økologisk dyrket
”Vores 4H bænk med krydderurter byggede produktionsskolen til os sidste år, og den har vi alle haft stor gavn af at sidde på og spise ved. Krydderurterne er blevet brugt i madlavningen, og det giver en skøn duft, når man sidder der midt i krydderurterne.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler

Nørager Avis uge 52 2024

Jul i Nørager

Nytårstaffel og fernisering

Nyt fra byrådet december 2024

Nørager Avis uge 51 2024