søndag, december 22, 2024

LÆSERBREV: Med eller modspiller?

Hvad kan vi som borgere forvente, når vi er i kontakt med vores kommune? Skal vi kunne forvente, at fx en socialrådgiver rent faktisk rådgiver borgerne, eller skal vi acceptere, at vi selv skal finde frem til den hjælp, vi tror, vi er berettigede til, så vi kan søge om det, for derefter måske at skulle igennem Ankestyrelsen et par gange før vi får hjælp? Skal vi som borgere kunne forvente, at personalerne vi møder er fagligt velfunderede og klædt på, til den rolle de indtager? Skal pårørende kæmpe eller kommunen tilbyde?
Jeg har forventninger – forventninger om et serviceniveau og en faglighed vi som kommune kan være bekendt. Rebild Kommune er så rigeligt kendt for, når niveauet er for lavt – jeg vil som kandidat for Den Sociale Fællesliste kæmpe for at rette op på dette område.
Det er bestemt ikke når overskuddet er størst, at unge, ældre, handicappede, udsatte familier og alle mulige andre, der henvender sig og beder om hjælp – tværtimod har de færreste i den situation overskuddet til at skulle kæmpe for deres ret. Selvfølgelig skal ressourcerne forvaltes, reglerne overholdes og ingen skal have mere end de er berettiget til, men som borgere er vi faktisk berettigede til at blive rådgivet og vejledt i junglen af fx sociale ydelser.
Rigtig mange ressourcer kunne spares ved tidlig og korrekt indsats. Både de svageste borgere og kommunen taber på længere sigt, når der gang på gang dømmes nøl. Udfordringer der kunne være afhjulpet vokser sig større og risikoen er ikke kun at borgernes situationer forværres og mennesker trivsel trues, rent økonomisk vil jeg vove den påstand, at der i det lange løb, vil være store besparelser ved tidlig korrekt indsats.
Værdig behandling af ældre og handicappede bør være en selvfølge

Kandidat for
Den Sociale
Fællesliste
Anne Lund Gormsen

 

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler

Nørager Avis uge 52 2024

Jul i Nørager

Nytårstaffel og fernisering

Nyt fra byrådet december 2024

Nørager Avis uge 51 2024