Udvikling, fremdrift og vækst står der på utallige valgplakater rundt omkring i kommunen. Jeg ser meget få, hvorpå der står: For en økonomisk balanceret folkeskole eller For et godt børneliv i vores institioner. Eller for den sags skyld: For en værdig alderdom. Det er som om, fokus denne gang er et andet. Selvfølgelig skal vi have vækst og fremdrift i kommunen, men hvis vi glemmer kerneydelsen, velfærden, mister vi de borgere, vi så gerne vil skabe vækst for. Nøgletal fra Rebild kommune viser, at der de sidste 4år er sparet 17% i ældreplejen! Vores tildeling til folkeskolen og børnehaverne er blandt landets laveste. Hvis vi vil være en attraktiv kommune for børnefamilier, bør vi også vise, at vi prioriterer dem.
Mette Øskov Olesen
Den Sociale
Fællesliste