Alle børn og voksne i Gregers Krabbe Naturbørnehave afholdte, som de gør hvert år, en helt gennemført fantastisk halloween.
Der var pyntet op med lys, spindelvæv og edderkopper. Alle børn kom flotte udklædte og kunne blive malet i børnehaven. Til samling blev der læst en uhyggelig sjov historie. Igen i år havde en kreativ mor været i gang i køkkenet og havde været så sød at bage hekse fingre og små spøgelser, samt en lækker og flot kage, som var lavet som et græskar. Udenfor kunne børnene skære græskar ud til lygter, som nu står og pynter ved indgangen med lys i. Det er så hyggeligt at møde ind til om morgenen.