Søndag den 14. januar er 2. søndag efter Helligtrekonger og dagens evangelium står i Johannes-evange¬liet 4,5-26.
De fleste dage i livet går nogenlunde, som vi regner med, når vi vågner om morgenen. Der er ikke de store overraskelser. Men så er der for os alle sammen også dage ind imellem, der er helt anderledes. Det er dage, hvor der pludseligt sker noget helt uventet, og dagen bliver helt anderledes end vi om morgenen havde forestillet os. Og måske får livet fra den dag en helt anden kurs, end vi havde tænkt os.
En af den slags dage var det for den kvinde, som vi skal høre om i folkekirken på søndag. Vi får hende ikke præsenteret ved navn, så hun er slet og ret blevet kendt af eftertiden som den samaritanske kvinde, som Jesus mødte og kom i snak med ved en brønd uden for en landsby i Samaria.
Der blev fuldstændig vendt op og ned på hendes dag igennem hendes møde med Jesus. Dagen – og måske resten af hendes liv – fik et nyt og bedre indhold, end hun ellers havde set frem til. For Jesus havde vist hende, hvem den sande Gud er og hvem han selv er. Han havde også vist hende ting i hendes eget liv, som ikke var godt. Men samtidig havde han vist hende vej hen til en kilde med ”levende vand”, der har den forunderlige evne, at den giver evigt liv til alle, der drikker af den. Kilden er Jesus selv og hans ord og hans kærlighed og tilgivelse. Den kærlighed og tilgivelse, der bygger på Jesu død og opstandelse for vi menneskers skyld.
Kvinden blev så betaget af Jesu ord, at hun fuldstændig glemte at få vand med hjem til husholdningen. Til gengæld havde hun fundet det levende vands evige kilde. Hun havde mødt Jesus og set hans betydning.
Kilden med det levende vand findes stadigvæk. Det findes, hvor ordet om Jesus bliver forkyndt og Helligånden giver os øjne til at kunne se, hvem Jesus er. Det kan vende op og ned på meget i vores liv at drikke af denne kilde. Men vi vil aldrig have grund til at fortryde det!
God søndag!
Herluf Christensen
