REGAN Vest som verdenskulturarv?

Kulturminister Mette Bock sendte i slutningen af 2017 en opfordring til blandt andet landets museer om at indsende forslag til nomineringer til UNESCOs verdensarvsliste.
Den opfordring har Nordjyllands Historiske Museum taget til sig og arbejder nu på en ansøgning for at få koldkrigsbunkeren REGAN Vest optaget på UNESCOs verdensarvsliste.
Ministeren understreger, at ”en verdensarvsnominering ikke er en enkel sag” og uddyber: ”Der stilles meget høje krav til nomineringerne, både hvad angår de fysiske forhold, men også til forskning, beskyttelse, forvaltning og formidling, og det er en absolut forudsætning, at der er en såvel kommunal som lokal stærk forankring. Derudover er selve udarbejdelsen af en nominering meget ressourcekrævende. De emner, der stilles forslag om, skal kunne leve op til alle disse krav”.
Det er vi på Nordjyllands Historiske Museum klar over, idet vi – i samarbejde med andre museer – også arbejder på at få Danmarks fem ringborge optaget på verdensarvslisten. Til gengæld ved vi også, at en optagelse på verdensarvslisten vil have stor betydning både lokalt, nationalt og internationalt for REGAN Vest, da en sådan anerkendelse er den fornemste blåstempling af anlæggets internationale værdi. Turismemæssigt vil en optagelse på verdensarvslisten sætte REGAN Vest og Nordjylland på landkortet, som en helt exceptionel destination.
Og hvad er det så, der kvalificerer de 5.500 m2 bunkeranlæg i Rold Skov til at komme i betragtning som verdensarv? Der er flere unikke kvaliteter – både set i et historiske og i en rent arkitektonisk perspektiv.
REGAN Vest er et danskbygget atomsikret anlæg, der skulle huse regeringen, embedsværk og regent i tilfælde af, at Den Kolde Krig blev varm.
Der er tale et anlæg, der er bygget til at huse og blive drevet overvejende af civile. REGAN Vest blev bygget præcist til sit formål i koldkrigsperioden, og fremstår som det ypperste man i 1960´erne kunne frembringe med henblik på at bevare sit lands suverænitet og demokrati. Samtidig understreger selve anlægget, hvor alvorligt man fra vestmagternes side tog truslen fra øst under Den Kolde Krig.
Anlægget er gennemtænkt ned i de mindste detaljer og fremstår endnu fuldt møbleret, som en unik tidslomme fra slutningen af 1960´erne. Gennem årene er anlægget – især på den tekniske side – blevet opgraderet. Eksempelvis finder man flere årtiers telefonmodeller i anlægget.
REGAN Vests beliggenhed i Danmark var i samtiden hemmeligholdt og blev først afklassificeret i 2012. Placeringen i landskabet fremstår i høj grad autentisk i forhold til den periode, hvor man anlagde og drev det hemmeligholdte anlæg.
Det skyldes, at ådalen neden for anlægget er naturbeskyttet, og at området på den anden side af ådalen er udlagt til nationalpark (Nationalpark Rebild Bakker). Terrænet oven over anlægget består i dag delvis af naturbeskyttet område og delvis af fredsskov.
Regeringsanlæg som dette er ikke et specielt dansk fænomen. Der findes regeringsanlæg i en række europæiske lande, men det har ikke været muligt for Nordjyllands Historiske Museum at finde et andet regeringsanlæg, der hverken i omfang eller autenticitet kommer på højde med REGAN Vest.
Det er museets klare holdning, at REGAN Vest med sit udtryk for en international tænkemåde i forbindelse med at bevare staternes suverænitet og demokratisk valgte ledelse under en krig, gør REGAN Vest oplagt som verdenskulturarv. REGAN Vest er et exceptionelt anlæg, der i sin funktion, arkitektur, bevaringstilstand og beliggenhed ikke findes mage til andre steder.
Et realistisk bud en afgørelse for, hvorvidt REGAN Vest kan komme på UNESCOs verdensarvsliste, vil tidligst ligge i 2021, vurderer museet.