fredag, december 27, 2024

Uddrag fra byrådsmøde 20. September

Holger Pedersen

Da der ikke var ret mange punkter på mødet varede det kun en time.
Allerførst godkendte vi at Poul Erik Nørnberg (S) får orlov fra byrådet i et halvt år af personlige grunde. Bruno Nielsen indtræder i stedet på alle Poul Eriks pladser.
Næste punkt var 1. behandling af budget 2019 og overslags årene. Der er udarbejdet et basisbudget som viser underskud på drift på ca. 30 mio. kr. Der er også udarbejdet et sparekatalog og sparekravene er forelagt de enkelte udvalg. Dog uden at alle besparelser er blevet anvist. En ændring af låneportefølje vil kunne give en driftbesparelse på ca. 10 mio. kr. Byrådet besluttede at oversende budgettet til 2. behandling. Inden da vil der være tætte budgetforhandlinger imellem partierne, og alle udtrykte håb om godt samarbejde, for at nå et bredt forlig.
Støvring Kraftvarmeværk vil bygge et ”luft til vand” varmepumpe anlæg på 7,3MW og har søgt om kommunal lånegaranti på 42 mio. kr. Det blev godkendt.
I forbindelse med fremtidig skolekapacitet i Støvring har der været et grundigt analysearbejde, som er mundet ud i et forsalg om, at udvide Bavnebakkeskolen i 20/21 og Karensmindeskolen i 2 etaper i 20/21 og i 28/29. Der skal ske en tilpasning af skoledistrikterne øst for banen. Ligeledes flyttes overbygning for elever fra Øster Hornum fra Bavnebakkeskolen til Karensmindeskolen.
Energistyrelsen udbyder 100 mio.kr. i en bredbåndspulje for at forbedre IT-infrastrukturen i områder med lav nethastighed. Borgere eller grupper af borgere kan søge puljen og der er lovhjemmel til, at kommunen også kan yde et tilskud. Det blev godkendt, at der kan ydes et tilskud på 2.000 kr. pr husstand, som opnår tilskud fra statspuljen. Pengene tages fra kommunens budget til landdistrikter.

Holger Pedersen
Byrådsmedlem
Liste C

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler

Nørager Avis uge 52 2024

Jul i Nørager

Nytårstaffel og fernisering

Nyt fra byrådet december 2024

Nørager Avis uge 51 2024