Stenild skulle i lørdags have dannet rammen om et stort anlægt havetraktortræk stævne.
Massive regnmasser ødelagde dog det der skulle have været 6. afd. Junior cup Randers/Mariagerfjord i havetraktortræk.
Kl. 11.30 var 20 havetrakktore indvejet og klar til at køre. En del flere holdt i kø for at blive indvejet.
Men kl. 11.30 begyndte massiv regn at vælte ned over Stenild, sammen Lyn og torden.
Ret hurtig sejlede det hele og banen stod under vand.
Efter det første skybrud blev man enige om at lige se tiden lidt an. Men da det næste skybrud kom var der ikke andet at gøre end aflyse.
Forud for havetraktortrækket var der brugt rigtig mange timer på at anlægge bane efter gældene regler.
Der var lignet op med live musik i teltet af det lokale band Ladybug Above og grillerne stod klar til at grille pølser til de mange tilskuere der plejer at møde op.
Bandet nåede at spille lidt i mens der blev ryddet op og pakket sammen.
De biler der var kørt ned på sportspladsen måtte have hjælp til, at komme op af nedkørslen.
Der var ikke kun Havetraktortrækket der blev ramt da de ca 94 m.m. på et døgn ramte Stenild. Hvoraf de 50 m.m. kom i løbet af kort tid omkring middagtid.
Kloak systemet i byen kunne ikke følge med og flere steder stod vandet oven ud, garager, kældre, lader m.m. blev oversvømmet, så slamsugeren og skadeservice var på en del besøg i Stenild, i løbet af eftermiddagen og aftenen.