lørdag, november 23, 2024

Salg af erhvervsgrunde i Rebild Kommune

laeserbrev_logoBudgettet for 2016 for Rebild Kommune er vedtaget, og som vi tidligere har givet udtryk for, havde vi Venstre, ”fornøjelsen ” af at være meget tæt involveret.
Beslutningerne, der blev truffet omkring budgettet, er nu klar til at blive udmøntet, og en af de første indsatser i forlængelse der af, også udtrykt fra Udviklings- og Erhvervsrådet i sommer, er aftalen om en intensiv indsats for salg af erhvervsjord.
Som noget nyt har vi i budgettet kort og kontant beskrevet hvad dette indebærer, nemlig ;
”Profilering/salg af erhvervsjord : Som led i bestræbelserne på at styrke bosætningen afsættes 0,3 mio. kr. i 2016 og 0,2 mio. kr. årligt i 2017-19 til at understøtte profilering og branding af kommunen samt salg af erhvervsjord”.
I Venstre følger vi tæt op på denne beslutning. Jeg har allerede på erhvervsrådets møde i sidste uge foreslået, at salg af erhvervsjord indgår i erhvervsrådets strategi for 2016.
I denne byrådsperiode er der kun solgt 1 erhvervsgrund, i Ravnkilde, hvor jeg havde fornøjelsen af at være involveret.
I Rebild Kommune har vi nok Nordjyllands bedst beliggende erhvervsområder. Optimismen spirer og derfor skal vi slå til nu.
Det er jo en ren vindersag ; vi har ”varen” på hylden og vi kan sælge straks. Håndværkere, måske endda lokale, får arbejde ved byggerier, dette giver nye arbejdspladser og deraf mere bosætning !
I Venstre har vi gode forslag til hvordan profileringen og opfølgningen kan gribes an, hvilket vi vil fremføre i den kommende tid.
Jeg kan her røbe, at Venstre som et af elementerne vil foreslå, at der oprettes en hurtigt arbejdende gruppe bestående af et par politikere og et par embedsfolk. Når der kommer ”kunder i butikken” skal der meget hurtigt tilbydes et personligt møde og fremvisning af muligheder og at der efterfølgende fastlægges en tidsplan, der bliver fulgt op 100 %.
Fra Venstre glæder vi os til et spændende arbejde.

Gert_Fischer_V11/11 2015.
Gert Fischer
Venstre
2. vice
Rebild Kommune

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler