Der var stor opbakning til vandringsweekenden i og omkring Rold Skov den 2. og 3. november.
En opgørelse viser, at der i alt deltog omkring 400 gæster.
Borgmester Leon Sebbelin skød vandringsweekenden i gang lørdag formiddag fra RebildPorten, som ligger ved indgangen til Rebild Bakker. Han deltog selv i en af turene, hvor halvdelen af deltagerne var folk, som aldrig tidligere har været i Rold Skov. For Leon Sebbelin er det et tydeligt tegn på, at vandringer i området har stor tiltrækningskraft. De 400 deltagere fordelte sig i løbet af weekenden på 15 vidt forskellige vandretilbud.
RebildPorten – et stort aktiv i udvikling af turisme og events
Med vandringsweekenden i baghovedet har Leon Sebbelin ros til kommunens turistkontor:
– Den enestående natur her i Rebild kan bruges til mange former for aktiviteter. Der har i nogle år været fokus på blandt andet mountainbike og løb – det er spændende at se vandringen komme tilbage. RebildPorten skal have ros for hurtigt at have spottet denne trend, som nu har fået sin helt egen event. Lige præcis weekendens arrangement gør det tydeligt, at RebildPorten er andet og mere end et turistkontor, hvor folk kommer ind og får udleveret et kort. Medarbejderne er rigtig gode til at udvikle nye aktiviteter til gavn for både publikum og erhvervet. Jeg må sige, at RebildPorten er blevet det sted, vi drømte om, da den flotte bygning stod færdig i 2013. Vi kan rent faktisk spore en øget bosætning på baggrund af de aktiviteter og events området tilbyder – og det er ikke uvæsentlig, når man sidder i min stol, slutter Leon Sebbelin.
Erhvervs- og turistchef Jane Bejlegaard Lindberg er også begejstret for den store interesse for vandring.
– Outdooraktiviteter har længe været et godt kort, når vi skal tiltrække et større publikum til destinationen. Som eksempler kan jeg nævne mountainbike, trailløb, open water svømning, skiløb og mindfullness. Med den certificerede Rebild Bakker-rute og med et kompetent korps af guider, der tilbyder masser af alternative ruter, vil vandring være en turistmagnet hele året. Et samarbejde med Det Tyske Vandreinstitut kan desuden være med til at tiltrække flere tyske turister.
– At vores fantastiske natur kan begejstre gæsterne hele året rundt, er weekendens arrangement et godt eksempel på. Til trods for, at vejret ikke var med os, var deltagelsen stor og humøret højt blandt de mange vandrere, siger Jane Lindberg, der selv deltog i arrangementet.
– Vi er i dialog med andre kommuner om samarbejde omkring vandring. Det giver god mening at være flere om at nå ud til både nationale og internationale turister. Vandring er blot ét eksempel på, at samarbejde på tværs er noget, vi prioriterer. I 2020 ønsker vi i Rebild Kommune også samarbejde i forhold til