torsdag, december 26, 2024

​Influencer-samarbejde kan skabe værdi for turisme og detail i Rebild Kommune

Turisme- og detailnetværkene startede mødet i toppen af Kildetårnet med et glas bobler fra Guldbæk Vingård.

En vellykket nytårskur for både turisme- og detailnetværkerne i Rebild onsdag den 22. januar 2020.

RebildPorten og Business Rebild havde inviteret til en inspirationsaften med temaet “Influencers” for at blive klogere på, hvordan influencers kan tænkes ind i forretningen og hvordan influencers arbejder.
Det var en aften der satte gang i tanker og overvejelser om, hvordan influencer-samarbejde kan skabe værdi og udvikling for virksomheder og forretninger – både inden for turisme og erhverv.
”Ved fælles arrangementer på tværs af turisme og detail i Rebild kommune, sikrer vi synergi og vidensdeling, og dermed netværket til at produktudvikle, skabe fælles markedsføring eller andre initiativer. Det er fantastisk med så stor opbakning, at vi måtte melde udsolgt, det giver os en indikation af, at der efterspørges kompetenceudvikling og netværk på tværs, hvilket både RebildPorten og Business Rebild gerne støtter op omkring”, udtaler Erhvervs- og turistchef Jane Bejlegaard Lindberg
Rebecca Green Cupido, markedschef for Tyskland, Holland og England hos VisitNordjylland, fortalte om VisitNordjyllands brug af influencers samt de praktiske foranstaltninger man som virksomhed skal huske i den forbindelse. Rebecca Green Cupido oplever, at man:
”Som virksomhed skal man huske både at mærke efter OG sætte sig ordentlig ind i den influencer man påtænker sig. Mit største råd er: vær kritisk og find ud af hvad ens behov og mål egentlig før man sætter gang i et influencer besøg. Og når man så er i gang, så sørg for at give influenceren et besøg der sparker benene væk under personen. Det betaler sig i den sidste ende, når det indhold der bliver leveret er autentisk og personligt. Ligesom det samarbejde vi havde mellem RebildPorten og influenceren Caroline Schack. Når influenceren leverer mere indhold end aftalt, så er det en succes.”
Derudover holdt Camilla Framnes, influencer og TV-personlighed, et spændende oplæg om livet som influencer. Hun omtalte bl.a. hvordan et influencer-samarbejde fungerer i praksis, og hvad hun får ud af det. Ifølge Camilla er det vigtigt at få afstemt forventninger mellem influenceren og virksomheden inden samarbejdet startes; så kemien er i orden.
Camilla Framnes’ oplæg affødte mange interessante spørgsmål fra både turisme- og detailnetværket, bl.a. om økonomi i sådan et samarbejde og om man om virksomhed reelt får noget ud af det? Spørgsmål som besvaret og blev en øjenåbner for de fremmødte, som nu er mere vidende om effekten af en influencers arbejde.
Både før og efter de spændende oplæg, var der tid til, at aktørerne kunne dele erfaringer og netværke på tværs af de to netværk, hvor der blev sat kryds i manges kalendere til opfølgende aftaler.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler

Nørager Avis uge 52 2024

Jul i Nørager

Nytårstaffel og fernisering

Nyt fra byrådet december 2024

Nørager Avis uge 51 2024