tirsdag, april 30, 2024

OK øger støtten

BMI, TMG, træning, Mårslet, U14, 2019, fodbold, sponsorkoncept, sponsorat, sponsor, foreningsliv, forening, drenge, sommer, omklædningsrum, fodboldhold, ok støtter sporten, lokalsport, Simon_Kolling

Fra juni 2020 til og med maj 2021 øger OK udbetalingen af sponsorstøtte med 30 procent, så lokale klubber og foreninger får ekstra hjælp til at klare sig igennem coronakrisen.
Mere end 1.800 klubber og foreninger har en benzinkortaftale med OK, hvilket betyder, at det danske energiselskab og deres lokale forhandlere hvert år støtter foreningslivet i hele landet. Det bliver til mange penge, og hver en krone tæller i klubkasserne – særligt nu.
Derfor har OK besluttet at øge den økonomiske støtte i det næste år for dermed at være med til at hjælpe foreningerne igennem coronakrisen.
”Vi ved, at denne tid er speciel vanskelig for alle klubber og foreninger, hvor mange har været tvunget til at sætte deres aktiviteter på pause. Derfor øger vi nu støtten til vores loyale og trofaste sponsormodtagere med 30 procent, så både voksne, børn og unge fortsat vil have mulighed for at dyrke idræt og foreningslivet, der hvor de bor,” siger Anders Knudsen, salgsdirektør i OK.
Derfor vil alle eksisterende sponsormodtagere få 30 procent ekstra, når benzinkortaftalerne bliver afregnet i månederne fra juni 2020 til og med maj 2021 oveni de i forvejen optjente sponsorpenge. Det gælder både optjente penge på brændstof (OK-kort og app), el, mobil og bonus.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler