Kig-Ind åbner dørene for en ny kunstudstilling af Malercafeen, som er hjemmehørende i Kig-inds kreative værksteder.
På grund af COVID-19 er ferniseringen kun for indbudte gæster.
Malecafeen er en gruppe af tegne- og malerglade mennesker, som mødes hver mandag aften vinteren igennem. Her er fælleskabet og den fælles interesse i højsæde. De lader sig gerne inspirere af hinanden og deler ud af erfaringer på kryds og tværs.
Nogle er meget øvede og andre kommer, fordi de gerne vil vove sig ud i kunsten, at bygge et billede op med farver, blyant og pensel.
Der bliver undervejs holdt pause, hvor ”vores altmulig mand Per Carlsen” laver kaffe med kage. Per er også behjælpsom med at snedkerere diverse rammer i træ, hvis man har brug for det. Lissy Edstoft Carlsen sørger for, at alle får tilbudt en inspirationstur undervejs i forløbet. Det er som regel til et andet kulturhus eller museum med cafe besøg. Derudover laver Lissy lidt undervisning i form af små tegne/male kurser som alle med interesse kan deltage i. De udstillende kunstnere er, Ella Marie Buskbjerg, Lizzi Nilsen, Vibeke Bøgh Kristensen, Petrea Thisted, Margit Laursen, Jytte Pedersen, Gitte Gandrup, Anette Christiansen og Lissy Edstoft Carlsen.