I Danmark findes der en række fonde, som støtter almennyttige og velgørende formål. Og for borgere her i området findes der endda en lokal og meget betydelig fond, som har bistået med realisering af en lang række spændende projekter.
Det er Sparekassen Hobro Fonden, der blev stiftet, da Sparekassen Hobro fusionerede med Sparekassen Himmerland til Jutlander Bank med hovedafdelinger i Hobro og Aars.
Fonden er stiftet med en grundkapital blev på 285.543.200 kr., der stammer fra en del af Sparekassen Hobros opsparede reservekapital. Og kapitalen er betalt med aktier i Jutlander Bank A/S, hvorved Fonden har en ejerandel på 18% af Jutlander Bank A/S. Det er renterne og udbyttet af denne grundkapital, som Fonden nu kan udlodde.
I alt har Fonden siden sin oprettelse i 2015 uddelt knap 35 mio. kr. til projekter i de områder, hvor Sparekassen har haft afdelinger. Heraf er 1.106.676 kr. bevilget til projekter i Nørager, og 373.725 kr. er bevilget til projekter i Rørbæk.
Sparekassens
historie
Det var Hobros daværende praktiserende læge Frederik Ferdinand Ulrich, der var drivkraften bag stiftelsen af en sparekasse i Hobro. Han samlede en kreds af fremsynede borgere omkring sig, og lørdag den 8. marts 1851 åbnede de “Spare- og Laanekassen for Hobro & Omegn”.
Den begyndte under meget beskedne forhold i en enkelt stue i en ejendom på Store Torv, ejet af en af stifterne, kæmner N. H. Kehlet. Formålet med sparekassen var på den ene side at opmuntre småkårsfolk til at spare op, så de havde noget at stå imod med i dårlige tider – og på den anden side at udlåne de opsparede midler for at stimulere den økonomiske fremgang i lokalområdet.
Det viste sig, at både byens og omegnens borgere snart begyndte at slutte op om sparekassen, og efter 10 år var Kehlets stue blevet for lille til at tage imod kunderne. Sparekassen flyttede over gangen og ind i to stuer, der blev særligt indrettet til sparekassebrug – den ene som venteværelse, den anden som kontor.
I 1883 erkendte sparekassens bestyrelse, at de lejede lokaler var blevet for snævre. Man besluttede at lade opføre en ny bygning til sparekassen. Den skulle ligge på den østlige side af Store Torv, hvor der tidligere lå en kommuneskole, som imidlertid var nedbrændt. Og den 4. november 1884 kunne bestyrelsen holde sit første møde i det nye hovedkontor.
I efterkrigstiden blev en udvidelse af bygningen i Hobro nødvendig, og i de følgende år begyndte sparekassen at vokse ud i det omgivende opland med en halv snes afdelinger, herunder i Nørager, Rørbæk og Ravnkilde.
Imidlertid er tiden løbet fra, at pengeinstitutter har afdelinger i de mindre byer, så alle de små afdelinger er i dag lukkede. De daglige bankforretninger klarer folk nu over nettet. Selvfølgelig var der skuffelse i både Nørager og Rørbæk, da afdelingerne her blev nedlagt, men i dag forstår vist alle, at den udvikling har været uundgåelig. I Nørager har man dog bevaret en pengeautomat, og den bliver utrolig flittigt benyttet.
Fondens virke
Sparekassen Hobro Fonden er en selvstændig enhed med egen bestyrelse og eget sekretariat. Formanden hedder Poul Søndberg, og han har i det civile været centerchef i Hobro Idrætscenter indtil oktober sidste år, hvor han gik på pension.
Poul Søndberg er født på Sjælland i 1952, men familien flyttede til Hobro, da Poul var 10 år, og her har han boet lige siden. ”Så jeg føler mig som Hobro-dreng,” siger han. Poul Søndberg er oprindelig uddannet tømrer, men blev i 1983 ansat som halinspektør ved Hobro Idrætscenter, hvor han så i 2001 blev centerchef. Poul Søndberg blev medlem af Fondens bestyrelse i januar 1914, og i 2016 blev han så bestyrelsesformand.
”Det er et privilegium at være med til at uddele støtte til spændende projekter og dermed skabe udvikling i vort område,” siger Poul Søndberg og fortsætter: ”Og da det ’kun’ er overskud, der uddeles, mens selve grundkapitalen ikke røres, så tømmes kassen jo aldrig, hvorfor der til stadighed på et eller andet niveau vil kunne udloddes donationer til områdets frivillige foreninger og institutioner.”
I Fondens bestyrelse sidder også et lokalt medlem. Det er Poul Erik Larsen fra Rørbæk. Selvom han er uddannet inden for skatteområdet i den daværende Nørager Kommune, valgte han at søge over i banksektoren, hvor han udnyttede sin revisionsuddannelse og kom til at arbejde i flere pengeinstitutter, inden han i 2008 fik ansættelse i Sparekassen Hobro som intern revisionschef.
Bevillinger gives kun til projekter inden for Sparekassens Hobros tidligere virkeområde. Man kan derfor prise sig lykkelige for, at både Nørager og Rørbæk har haft afdelinger af Sparekassen Hobro.
Sparekassen Hobro Fonden er et fantastisk eksempel på, hvordan det, der startede som en beskeden virksomhed af et pengeinstitut, har udviklet sig til en stærk virksomhed. Det er således tidligere generationers indsats, der her kommer nye generationer til gavn.
Navneskifte
”Det er fantastik det her at have sådan nogle fonde, der kan understøtte foreninger i de enkelte lokalsamfund,” siger Poul Søndberg og fortsætter: ”Før havde man jo bl.a. byfesterne, der skabte penge til foreningerne, men de der traditionelle byfester har det ikke så godt længere.”
Det er Hobro samt en lang række omegnsbyer, der har nydt gavn af Sparekassen Hobro Fonden, og derfor er det naturligt, at man i området slutter godt op om Sparekassens afløser, Jutlander Bank, ligesom et bredt udsnit af borgerne gjorde det i sin tid i forhold til Sparekassen Hobro’s afdelinger i de to byer.
I øvrigt fortæller Poul Søndberg kort før redaktionens slutning, at Fonden netop har fået godkendelse til at skifte navn. Fremover skal man vænne sig til navnet ”Jutlander Fonden Hobro”. ”Det er en sag, som vi har arbejdet på i land tid, men mange forhold skal være afklarerede, inden Civilstyrelsen godkender en sådan ændring,” fortæller han.
