lørdag, november 23, 2024

Ny Teamkoordinator i Rebildporten

RebildPorten har ansat en ny Teamkoordinator, nemlig Jane Pilgaard, som blev valgt blandt et stærkt felt på knap 100 ansøgere. Jane har mangeårig ledelses- & driftserfaring fra hotelbranchen, været ansvarlig projektleder indenfor erhvervsturisme i Nordjylland, samt arbejdet med en lang række udviklingsprojekter indenfor turistbranchen.
Jane Pilgaard skal bl.a. arbejde med projektudvikling og funding, fordele og koordinere de daglige opgaver i RebildPorten, servicering af vores turismeerhverv, deltagelse i forskellige netværk og sikre indfrielse af RebildPortens strategi og handlingsplan i tæt samarbejde med et dedikeret team.
”Vi glæder os rigtig meget over ansættelsen af Jane, som har en stærk profil og de rette kompetencer til at fortsætte videreudviklingen af RebildPorten og de mange indsatsområder der skal brande vores område for at tiltrække turister til området. Samtidig har Jane et meget stort netværk indenfor erhvervsturisme både regionalt, nationalt og internationalt, som vi ser frem til at bringe i spil i Rebild, udtaler Jane Bejlegaard Lindberg Erhvervs og turistchef i Rebild.”
Jane vil den kommende tid være rundt og besøge store dele af erhvervet, for derigennem at komme i dialog om fælles indsatser og mål for det kommende år.
”Jeg ser frem til at være med i et fagligt stærkt team på 7 i RebildPorten. Og jeg glæder mig meget til at blive en del af videreudviklingen af denne enestående naturdestination og være med til at markere områdets muligheder og kulturelle og historiske fyrtårne endnu kraftigere på landkortet., fortæller Jane Pilgaard.
Jane er 46 år og er bosat i Dall Villaby i Aalborg Syd med sine 3 børn.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler