lørdag, november 23, 2024

Velkommen her

Integrationsdag_17_11_2015Tirsdag den 17. november var over 60 deltagere samlet for at drøfte integrationspolitik i Rebild Kommune. Lysten til at komme med input var stor hos alle, og derfor har forvaltningen nu rigtig mange gode pointer, ideer og forslag at arbejde videre med. 

Der var repræsentanter fra både byråd, virksomheder, frivillige, foreninger, flygtninge, kommunens råd, nævn og administration. Målet er en integrationspolitik for kommunen.
Med afsæt i vision, værdier og overordnede mål arbejdede deltagerne i grupper om fire centrale temaer: modtagelse og bosætning, job og uddannelse, børn og unge og seniorliv.

Borgmester Leon Sebbelin var godt tilfreds med dagen og fremhævede i sin velkomst vigtigheden af at lave en politik for integration og arbejdet med flygtninge og indvandrere:

 

– Når alt kommer til alt, er integration et fælles ansvar, som bygger på gensidig respekt og accept af forskellighed. Vi vil have en integrationspolitik, fordi det er vigtigt at have et godt grundlag for samarbejdet og retningen for integrationsindsatsen i vores kommune. Det vil styrke indsatsen. Vejen til succes finder vi ved, at alle bidrager, og at vi samarbejder på kryds og tværs. Det vil sige kommune, institutioner, foreninger, virksomheder og frivillige. På den måde får vi en integrationspolitik, der er mere end bare ord. En integrationspolitik som giver mening og skaber handling.

Inspiration udefra

Undervejs fik deltagerne et inspirerende oplæg af Else Marie Ringgaard fra Integrationsnet, som er en del af Dansk Flygtningehjælp. Hun kom med konkrete eksempler fra virkeligheden på asylansøgeres vej igennem systemet. Hendes hovedpointe var, at forskellige mennesker har brug for forskellige indsatser.

Forslaget til integrationspolitikken skal behandles politisk i januar og forventes at komme i offentlig høring i februar 2016.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler