Søndagens tekst
På søndag den 28. februar er det 2. søndag i fasten, og evangeliet er fra Matthæusevangeliet kap. 15 vers 21 – 28.
I søndagens evangelium råber en kvinde til Jesus:” Forbarm dig over mig, Herre, Davids søn! Min datter plages slemt af en dæmon…”. I dag siger vi, at dæmoner ikke findes, fordi vi ikke kan se, høre eller fatte, at de er der! Jeg håber inderligt, at det samme ikke gør sig gældende for kærligheden, for den kan vi heller ikke se, høre eller fatte. Og alligevel er livet ikke livet værd foruden.
Ordet kærlighed bruges ofte for at tilsløre manglen på kærlighed. En halv times kærlighed i Kildeparken er ikke kærlighed, men det modsatte. Og det modsatte af kærlighed er ikke had, men dæmoni, tingsliggørelsen af et menneske. I en voldtægt oplever offeret at blive levende begravet.
Gud er kærlighed, og det dæmoniske er derfor det modsatte, det kærlighedsløse. Det upersonlige modsat det personlige, porno modsat erotik, og derfor er den Ondes eneste mål at dræbe kærligheden i et menneske.
Vil du have et andet menneskes kærlighed, så må du tro på den. Troen er det redskab, vi bruger til at gribe, ikke begribe, men gribe om kærligheden, gribe om hinanden. Med troen griber du om det levende og med forstanden om det døde. Hvis hun siger de tre små søde ord til dig, og du ikke tror på dem, så får du ikke del i hendes kærlighed. Et barn, der ikke tør tro den voksnes kærlighed, får ikke del i den, men omkommer i den kærlighedsløse kulde.
En kvinde råber til Jesus, og Jesus svarer hende: ”Kvinde din tro er stor. Det ske dig som du vil…”. Alt var imod hende, sandsynligheden, videnskaben, fornuften, religionen, forstanden og tidsånden, men troen holdt hun fast: ” Og i samme øjeblik blev hendes datter rask”.
At dræbe kærligheden i et menneske
Upersonlige er det dæmoniske
Svend Schultz-Hansen
