Søndagens tekst
På søndag den 7. marts er det 3. søndag i fasten og evangeliet er fra Lukasevangeliet kap. 11 vers 14 -28.
”Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale…”. Nogle sagde, at Jesus var besat af en ond ånd, fordi han havde magt til at uddrive den onde ånd. Men ved at kalde en åbenlys god gerning for en ond gerning, viser tilhørerne, at de på deres måde, trods al talens brug, var lige så besatte som den stumme.
Jeg har aldrig oplevet dæmonbesættelse på denne måde, men jeg har oplevet mennesker stumme, stumme som graven, hvor de burde have talt og talt og talt, hvor de burde have været stumme.
Dæmonbesættelse er så mange ting, og vi véd ikke altid, hvad der ridder os eller huserer i os, når vi kalder det onde godt og det gode ondt, for Djævelen skriver ikke Djævel på sit visitkort.
Djævelen hedder i Bibelen også Mammon, og fra ordet ”Mammon” har vi ordet moneter d. v. s. penge. Vor omgang med pengene begynder med, at vi jager dem og slutter altid med, at de jager os.
Den franske filosof Montesquieu opstillede i sin bog ”Lovens ånd” fra 1748 grundlaget for vort folketing og tredelingen af magten i den lovgivende, dømmende og udøvende magt, fordi:”… Det er en evig erfaring, at ethvert menneske, der er udstyret med magt, vil misbruge den; han vil udnytte den indtil, der er noget, som standser ham…”. I kirken kalder vi dette for arvesynden. Karl Marx kaldte det for arbejdsdelingen, men det er det samme.
Derfor bærer vi barnet til den hellige dåb, som vi i troen skal klamre os til. Jesus vil herefter bære vor synd, vor skyld og vort ansvar overfor Gud. Man kan selvfølgelig også vælge bare at bære det hele selv, men nok ikke helt uden at forløfte sig.
Søndagens tesk
