søndag, november 24, 2024

Samlet byråd bag budget 2022 i Rebild Kommune

Et samlet byråd i Rebild Kommune har i dag den 5. oktober indgået budgetforlig for 2022-25.

Borgmester Leon Sebbelin er tilfreds med budgetaftalen: – Jeg glæder mig først og fremmest utrolig meget over, at et samlet byråd står bag budgettet. Vi har de seneste år oplevet en positiv udvikling i vores kommune, og som følge af det stigende børnetal bygges nye daginstitutioner i Støvring og Skørping. Det er også lykkes at finde et godt økonomisk udgangspunkt for løsning af skolekapacitetsudfordringen i Støvring og prioritering af fritidslivet. Jeg glæder mig desuden meget til arbejdet med et Verdensmålsbyggeri til boligformål på en kommunal ejet grund i Rebild.

Budgetlægningen har dog ikke være helt uden udfordringer og borgmesteren fortsætter:

– Udgangspunktet for budgetlægningen for 2022 har ikke været nem på trods af en generel solid økonomi. Rebild kommune er stadig inde i en god udvikling med mange nye borgere, attraktiv bosætning og høj erhvervsfrekvens, men for at imødekomme alle de nye tiltag og investeringer, har det været nødvendigt med en skarp prioritering.

Hovedpunkterne i budgetaftalen:
Demografisk udvikling – flere børn og ældre
Budgettet tilfører ekstra midler til tildelingsmodellerne på de serviceområder, der oplever pres som følge af den demografiske udvikling.

I budgetforliget er det prioriteret, at der er midler til nye daginstitutioner i Støvring og Skørping samt grundlaget for en løsning på kapacitetsudfordringen på skoleområdet i Støvring. Desuden er der afsat midler, så børn med særlige behov og sundhedsplejen bliver sikret ekstra ressourcer.

Inden for Sundhedsudvalgets område er der afsat midler til bl.a. demens og sygepleje. Det bliver Sundhedsudvalgets opgave at fordele midlerne, så pengene bruges på de områder, hvor der er størst behov og udfordringer.

Modernisering af pleje- og ældreboliger
Partierne bag budgetaftalen er enige om, at der skal arbejdes videre med en plan for modernisering af pleje- og ældreboliger. For partierne er det vigtigt at udnytte potentialet i disse boliger, så de opfylder ønskerne til fremtidige boliger for kommunens seniorer.

Et aktivt liv – sammen
Rebild kommunes foreningsliv spiller en aktiv rolle for borgerne, og partierne lægger vægt på, at alle har mulighed for at dyrke en fritidsaktivitet. Derfor bliver det prioriteret at styrke ordningen med Fritidspas, der giver mulighed for at få tilskud til fritidsaktiviteter, hvis pengene er små. Der er desuden afsat midler til bedre skiltning af cykelstier.

Bedre bredbånd til lokalområder
Behovet for gode internetforbindelser er afgørende for udviklingen af lokalområderne. Det har senest hjemmearbejde under corona-nedlukningerne vist. Med henblik på at styrke mulighederne for at opnå støtte fra den nationale bredbåndspulje afsættes midler til kommunalt tilskud til understøttelse af private ansøgninger.

Det grønne område
På det grønne område gennemføres i 2022 det store ambitiøse integrerede regnvands-, klima- og vandløbsprojekt, der omfatter naturområderne ved og omkring Mastrupslugten i Støvring. Der afsættes nye midler til projektets rekreative elementer til glæde for kommunens borgere.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler