På byrådsmødet den 26. november blev en ansøgning fra Aalestrup/Nørager varmeforsyning om lånegaranti på 8 mio. godkendt. Beløbet er en fjerdedel af anlægsudgifterne til de planlagte projekter. Resten garanteres af Vesthimmerlands Kommune. Lånegarantierne giver mulighed for billigere renter.
læs mere om projektet her
Omkring uddeling af midler til lokalrådene blev det beslutte, at hvert råd får 50.000 kr. årligt. De resterende 550.000 kr. kan ansøges til relevante projekter. Et flertal i byrådet ønsker hermed, at have mulighed for at give penge til gode kreative projekter, som skabes på lokal basis.
Tidsplan for nybyggeri af administrationsbygningen i Nørager blev godkendt. Der er tale om en længere byggeperiode end først beregnet, fordi der nu er lang leveringstid på betonelementer. Der holdes licitation i februar, og efter godkendelse af resultatet, er der en forventet byggeperiode fra april 16 til juni 17. Herefter indflytning og nedrivning af den gamle administrationsbygning.
I Haverslev igangsættes projektet med ny materielgård med forventet indflytning april 2017. Der skal blandt andet bygges kontorbygning og salt hal. Der bliver også skabt plads til 7-8 ansatte fra Nordjyllands Beredskab . Beredskabet i Nordjylland er slået sammen under et, og opdeles i større sektioner. Klynge syd, som skal dække Mariager Fjord , Vesthimmerland og Rebild Kommuner placeres i Haverslev.
Suldrup skole har arbejdet med storklasser. Det vil sige klasser med flere end det lovbestemte max. antal elever. Der har været megen debat i BU og ØK, og det blev indstillet, at godkende en ansøgning til undervisningsministeriet herom, på betingelse af forældeopbakning. Det viste sig senere, at opbakningen ikke var overvældende, og skolen trak sin ansøgning inden byrådsmødet.
Fra Sundhedsudvalgets vedligeholdelsespulje blev der frigivet midler til forbedringer og modernisering af brandalarmeringsanlæg på ældrecentrene i Haverslev, Rørbæk, Øster Hornum, Suldrup og Terndrup. Herefter skulle alle vores ældrecentres alarmanlæg leve op til gældende lovgivning.
Hjertestartere har været et meget debatteret emne på det sidste. Det endte med, at der opsættes hjertestartere udvendigt ved ældrecentrene således, at der er adgang til dem for alle borgere døgnet rundt.
Da der fortsat er problemer med økonomi og kvalitet (karakterer i afgangsklasserne), har BU bestilt en skoleanalyse. Dele af analysen har været forelagt BU tidligere. Den fulde rapport blev fremlagt for hele byrådet lige før byrådsmødet. Alligevel havde Oplandslisten stillet forslag om, at byrådet skulle beslutte, at der ikke vil blive lukket skoler eller nedlagt overbygninger. Analysen indeholder forskellige scenarier, hvori der indgår lukninger af skoler og flytning af overbygninger. Selv om der næppe er stor sympati for at lukke skoler, fandt de fleste i byrådet, at det ikke er i orden, at melde det ud, inden der er arbejdet seriøst med analysen. Analysen er på 180 sider, og ingen havde haft mulighed for at læse det hele inden byrådsmødet. Det blev vedtaget, at arbejdet skulle gå sin normale gang igennem BU, ØK og Byrådet.
Mejlby og Omegns Borger-og Kulturforening har søgt om bygningsfornyelsestilskud til renovering af Mejlby Borger- og Kulturhus. Der ydes et tilskud på 150.000 kr.
Med venlig hilsen
Holger Pedersen
Byrådsmedlem, liste C