NØRAGER: Med den centralisering, der løbende har fundet sted i Danmark i mange år, ikke mindst efter den seneste kommunalreform, så kan byer som Nørager stå over for spørgsmålet: Bliver det afvikling eller udvikling? Alt skal tilsyneladende samles i de større byer.
Her nytter det ikke at vente på, at byrådet skal redde situationen. Derfor er det helt afgørende, at der i byen er kræfter, som på eget initiativ – og uden nødvendigvis at være valgt af nogen – selv tager initiativer.
Det har derfor været Nøragers held, at der i byen findes sådanne personer, og det kan være mange forskellige opgaver, som frivillige påtager. Lad mig bare nævne store anlægsprojekter som sundhedshuset, friplejehjemmet og byparken.
Eller projekter som Nørager Brugsforening, hvor frivillige driver den tidligere butiksbygning og tankstation samt etablerer en vaskehal – alt sammen med det formål at skabe økonomiske midler til bl.a. sporten og andre samfundsgavnlige formål.
Og det gælder de mange frivillige, som under navnet Nørager VedligeHold rydder op efter os andre i et forsøg på at holde vor by ren og tillokkende.
Jeg synes, at disse frivillige fortjener anerkendelse, og at vi borgere bliver gjort endnu mere opmærksomme på deres indsats. Derfor har jeg sagt ja til at bringe en serier artikler her i avisen om vore ildsjæle. Den første bringes her:
_ _ _
Nørager Sundhedshus
Den 6. januar 2017 kunne man i Nørager indvi et nyt sundhedshus, der i første omgang rummede følgende funktioner: tandlæge, psykolog, zoneterapeut, fodterapeut og jordemoderkonsultation. Bag husets tilblivelse ligger en enorm indsats fra fem lokale ildsjæle, der havde set mulighederne for at skabe et sådant hus, og som havde ideerne og viljen til at realisere det.
Det var en tidligere bankbygning (Danske Bank), der blev ombygget og moderniseret til det nye formål. Bankbygningen blev ledig en halv snes år tidligere, hvorefter den blev udbudt til salg. Det var Johnni Kristensen, der var initiativtager til projektet, og sammen med Jens Jacob Jensen og Johnny Ibsen startede han med at købe den nedlagte bankbygning.
Formålet med at købe bygningen var dobbelt. Dels ville man undgå, at bankbygningen skulle få lov til at forfalde mere og mere i takt med, at den lå ubenyttet hen og dermed kunne komme til at skæmme området. Dels – og især – var formålet at bane vejen for, at Nørager fortsat kunne have både en læge- og en tandlægefunktion.
Da Jeppe og Erik Ugilt kort efter blev orienteret om planerne, lød deres spontane melding: ”Det hus vil vi godt finansiere.” Det førte til et hurtigt møde mellem Jeppe og Erik og de tre, der havde købt bygningen, og her blev man enige om at udvide kredsen bag det planlagte sundhedshus, som så kom til at består af de fem personer.
Udvidelse i 2018
Som nævnt i indledningen stod huset klar til indvielse i januar 2017. Men allerede året viste der sig muligheder for at udvide sundhedshuset. Det skyldes bl.a., at Peter Aaquist havde fået et stigende behov for mere plads, og at gruppen bag sundhedshuset gerne så projektet udvikle sig som oprindeligt planlagt. Det vil sige, at ejerne bag sundhedshuset nu fik en forkøbsret på lægehuset (som de senere har overtaget), hvorefter man forbandt de to bygninger med en mellembygning.
I denne mellembygning, der blev i to etager, er der i stueetagen indrettet reception og ventelokaler for patienterne til lægeklinikken, mens der på første sal er indrettet kontorer og kantine for alle medarbejdere i sundhedshuset.
Herved fik både Peter Aaquist og hans medarbejdere samt klinikkens store patientskare langt bedre lokalefaciliteter til rådighed, og forventningen er, at de attraktive lokaler kan være med til at sikre et generationsskifte, når Peter Aaquist ønsker at gå på pension.
Man kan naturligvis spørge, hvad der får de fem borgere til at kaste sig ud i et så stort projekt? For Johnni, Jens Jacob og Johnny ligger der et ønske om at være med til at sikre en udvikling i den by, hvor de selv er vokset op, og hvor de nu oven i købet hver har deres virksomhed.
For Erik Ugilt drejer det sig om at støtte en udvikling i sin barndomsby, som han har en stor veneration for. Og for Jeppe har Nørager været en stor del af hans liv med skolegang, FDF og fodbold. For dem alle ligger der således et ønske om at være med til at sikre en udvikling i en by, som på hver sin måde har spillet en stor rolle i deres liv.
Vi borgerne må prise os lykkelige over, at Nørager by og egn rummer så initiativrige personligheder, der ikke blot er i stand til at udtænke nye udviklingsinitiativer, men også har evnen og viljen til at føre ideerne ud i virkeligheden og her endda at påtage sig et betydeligt økonomisk ansvar.
En videre udviklingsproces
Det er personer som disse fem, der kan være afgørende for, hvorvidt et bysamfund som Nørager står over for udvikling eller afvikling. Og så er det resultater, som nok kan give både dem og andre mod på en videre indsats. Vi har da også allerede set, hvordan sundhedshuset har inspireret til nye store projekter.
Både Johnni og Jeppe var f.eks. centrale personer i arbejdet for at få et friplejehjem til Nørager. Ikke mindst en helt afgørende indsats ved at ’balancere’ det store projekt gennem den politiske proces i byrådet, hvor erhvervelsen af den tidligere rådhus-grund var helt nødvendig for friplejehjemmets placering.
Og både Johnni og Jeppe var med til at overbevise Salling Ejendomsselskab om, at Nørager var værd at investere i. Resultatet blev som bekendt, at selskabet har købt de to gartnerier, hvor der nu om et års tid påbegyndes opførelse af 25 nye moderne rækkehuse. Og senest har Johnni været initiativtager til etablering af byparken i Nørager.
Det samlede resultat er, at hele Jernbanegade har fået en betydeligt ’ansigtsløft’, der nu foruden købmandsbutik og kro nu også rummer sundhedshus, bypark, rådhus og friplejehjem. Den kommunale administrationsbygning var vel starten på det hele. Det viser, hvordan en kommunal investering i et bysamfund kan understøtte, at borgerne selv arbejder videre for at skabe udvikling.
